Ny roman fra den forvirrende vitalist (etiketten er lånt af Bukdahl).
Lilly forlader mand og børn for at tage til København, leve af sin kunst og med sin elsker. Det påvirker mange andre liv: Hendes to ældste børn, der oplever både savn og glæde efter hendes afrejse, Peter, hendes mand, der ikke mener, at han kan leve uden hende og ikke mindst Ella, der efter tre voldelige forhold lander hos Peter i familiens hus. For Peter og Lillys søn Henry, bliver Ella den helt store støtte, mens hun i det skjulte hader Peter og Lillys datter. Romanen følger alle fem: De tre voksne, Lilly, Peter, Ella og de to børn i forholdet. Alle lider men af vidt forskellige årsager. Lilly har skyldfølelse over at forlade børnene, men hendes karriere er vigtigere. Ella er lykkelig på overfladen men klar over, at Peter elsker og savner sin kone. Dertil kommer den særlige tilstedeværelse af en engel og de to søstre, Lys og Mørke, der forsøger at forgive hinanden.
God litteratur om verden (= Køge) i halvtredserne. Katrine Marie Guldager får med sit sprog og sin besnærende ironi en til at tænke på Mogens Klitgaard eller Ditlevsen, og humoren trænger sig på, når Guldager påtager sig meta-overblikket med tjenestepigen, der gerne ville have været en del af fortællingen. Det er vidunderligt, behagelig læsning om mennesker der opfører sig både forventeligt og overraskende, om mennesker der udvikler sig med og mod strømmen, og om mennesker der stadigt søger efter lykke, men altid lige mangler et eller andet, der forhindrer dem i at opnå det.
Katrine Marie Guldager
205 sider
Gyldendal
Udgivet: 09.02.2012
Fem glober
