Historien om hvordan grisene fik deres tryner. Oprindeligt havde de nemlig næser i samme facon som et næb, og de to første grise i verden, Adam og Eva, prøver i bogen at finde ud af, hvilken slags grise de er. Er de for eksempel næsegrise, der lever ligesom næsehornene på savannen og tilbringer tiden med at være vrede og styrte rundt? Eller er de søgrise i stil med søløverne? I begge tilfælde viser det sig, at det er vanskeligt at finde føde med deres mærkelig næser, og at være myregris er lidt for irriterende med alle de myrer, der bider i næsen.
Derfor beslutter Adam og Eva sig for at blive ligesom solsorten: Bygge rede i et træ og få unger der. Desværre er grislingerne rigtigt dårlige til at flyve. De styrter ned og får trykket deres næser flade, så de bliver til grisetryner. Det viser sig at være vældigt praktisk, og forældrene efterligner efterfølgende manøvren, så de også kan få grisetryner.
Bogen er sjov, blandt andet når Adam i solsorteperioden sidder på en gren og synger om aftenen. Billederne er som sædvanligt hos Birde Poulsen gode – og romantiske, når Adam og Eva i malerisk P. S. Krøyer-stil vandrer langs stranden.
Et enkelt kritikpunkt kunne være den bagvedliggende morale, der er temmelig ubehagelig: Du er nødt til at smadre næsen ned i jorden for at blive dig selv. Men hvis man har barnets talent for at ignorere samme morale og nyde underholdningen, så er bogen en sand godbid udi fantasi og humor – også for en voksen oplæser.
Hvordan grisene fik deres tryner
Thorstein Thomsen og Birde Poulsen
28 sider
ABC Forlag
Udgivet 2008
Birte Strandby