Fantasy-roman brygget af de sædvanlige ingredienser og enkelte usædvanlige. Det sædvanlige består i, at drengen Magne, uventet arver en titel af heks og et job med særligt ansvar og forpligtelser, hvilket ikke er usædvanligt inden for fantasy-litteraturen, faktisk nærmere regel end undtagelse. Magnes job er at passe på et geografisk areal og dets indbyggere, morklerne.
Baggrunden for historien er, at mennesket har fortrængt en mængde væsener fra jorden, og disse er så klumpet sammen i et rige, og det er vigtigt, at de ikke overtræder grænserne mellem de forskellige væseners verdener. Nogle af væsenerne kender vi i forvejen, for eksempel vampyrerne, der i øvrigt slet ikke drikker menneskeblod – og trænymferne, men morklerne er en ganske særlig art. De har ikke specielle evner. Tværtimod virker de langsomt opfattende, og de er karakteristiske med deres pøbeladfærd og notorisk impulsive i betydningen tre minutter fra fest, slagsmål og invasion af naboerne på ethvert givet tidspunkt. Det skaber mange problemer for Magne og hans hjælper, katten Beckett. Et lyspunkt er Nevi, den søde trænymfe. Men vanskelighederne tårner sig op. Da Magne får lært at lægge dæmpere på morklernes følelsessvingninger, så de ikke ødelægger noget, begynder det at blive uhyggeligt: Tre får bliver dræbt, derefter dør hyrdinden, og Magne står overfor en skånselsløs fjende uden at råde over noget af den magi, som hans forgænger havde.
Romanen kunne være inspireret af Harry Potter og alle de andre, men nye fantasivæsener og nye raffinementer såvel som den meget lidt heroiske tilgang, der tillader hovedpersonen både usikkerhed og fejl, gør at også denne fantasy-roman er udmærket læsning.
Sascha Christensen
Heksens arving
288 sider
Rosenkilde & Bahnhof
Udgivet: 16.05.2011
Birte Strandby
