Sommetider kan man slet ikke være paranoid nok.
Mek er hacker, i det små. Han kan uden vanskeligheder koble sig på naboernes net, og fordi skolens net er dårligt beskyttet, lykkes det ham at komme ind i skolens database og rette i sit fravær, der er blevet rigeligt højt. Derved kommer han tilfældigt også til at kigge på materiale om klassekammeraten Silke, der lider af angst. Han er i forvejen betaget af Silke, og da han i en time opdager, at der er optræk til et anfald forsøger han at hjælpe. Det går ikke godt. Silke er på ingen måde taknemmelig, men da hun en måned senere falder over mystiske informationer i forbindelse med sin fars arbejde som embedsmand i Integrationsministeriet henvender hun sig til Mek.
Mek kontakter en superhacker og får selv til opgave at skaffe sig adgang til Silkes fars bærbare. Ud af det blå får de to unge PET på nakken, og det er noget af en gyser, for PET er mindre tilbageholdende end den italienske mafia i tredivernes Chicago.
Trusselsniveauet er højt, men pressen træder til i de retfærdiges tjeneste, og slutningen der finder sted på Rådhuspladsen er både overraskende og sej; det kan blive til en bemærkelsesværdig film (hvis Politikens Hus er med på den).
Thrilleren er klassisk med det lille menneske mod det etablerede system, og det er som altid et meget engagerende plot. Regeringen og PET er tydeligvis skurkene. Heltene er hackere og pressen. Havde det fungeret, hvis rollerne havde været byttet om? Noget tilsvarende finder man i filmen Wargames fra 1983, hvor en tidlig hacker i skikkelse af Matthew Broderick finder vej ind i Pentagons systemer.
Der er mange gode detaljer som for eksempel en hacker der udelukkende benytter PostNord, når han skal sende ekstra følsomme oplysninger. Måske kunne vores trængte postvæsen bruge det i sin pr?
Mette Finderup
Hacker
134 sider
Alinea
Udgivet: September 2017
Thriller for unge
Birte Strandby
