Dansk romanmodstykke til Einar Már Gudmundssons Bankstræde nr. 0 om finanskrisen. I Krak følger vi Claus, der er finansanalytiker i Din Bank. Som finansanalytiker beskriver han bølgerne i finansverdenen, og tilsyneladende registrerer han adskillige uregelmæssigheder og advarsler som han behændigt holder ude af sine analyser. Eksempelvis ved han, at banken har ydet høje lån til et større byggeri uden nogen form for sikkerhed. Hele romanen er en lang rejse mod krakket, deterministisk i sin opbygning. Claus ved det, men koncentrerer sig om den næste forførelse, den næste fest. Gennem Claus får vi portræt af Flemming, den karismatiske bankdirektør, der har ordet i sin magt og et talent for folkeforførelse som mangen politiker kan misunde ham, og vi følger ligeledes kommunikationschefen og hans ihærdige og efterhånden noget anstrengte, positive udlægninger af de forskellige trin i bevægelsen mod krakket.

Det er Signe Schlichtkrulls anden roman, og man tror på den, tror på, at det kan være sådan bankkrisen er begyndt: Som et udslag af enten megalomani eller som hos hovedpersonen en stædig udelukkelse af fakta. Begge typer er formidlet, så man tror på ægtheden.

Som i Fogeden, Schlichtkrulls debutroman, får forfatteren overbevist læseren om, at de fleste af os foretrækker at følge med strømmen som døde fisk. Der er ikke det store drama, men alligevel en lang række små, underspillede af slagsen: Utroskab, et næsten-selvmord, mennesker der gemmer sig for hinanden. Claus er ikke en karakter man kan have sympati for, men han er let at følge, og romanen er i al sin aktualitet en interessant markør i finanskrisen 2012.
Signe Schlichtkrull

168 sider
Samleren
Udgivet: 10.02.2012