Hvad har mennesker og myrer til fælles? Ikke så lidt viser det sig.
Hans Joachim Offenberg gennemgår træk ved myresamfundene, der kan sammenlignes med vores samfund. Et eksempel er de avancerede byer: Bladskærermyrer flytter op til 40 kubikmeter jord for at bygge deres tuer der breder sig over 50 kvadratmeter og går op til seks meter ned i jorden. I tuen er der kamre til yngelpleje, til svampehaver og til affald, det vil sige gammel kompost og døde myrer. De myrer der passer affaldskamrene udsættes for en infektionsrisiko, og de må derfor ikke bevæge sig rundt i hele tuen. Ydermere varetages den risikofyldte ’affaldssortering’ af de myrer, der bedst kan undværes, de ældste arbejdsmyrer.
Modsat findes vævermyrer der holder til i træer, hvor de bygger bolig af bladkonstruktioner. Bladene får de fat i ved at danne kæde: Den ene myre bider sig fast i taljen på den foregående myre, og kæden kan blive op til 20 cm lang, så de kan få fat i de udvalgte blade.
Der er myrer, der udvikler gifte og bruge sig som selvmordsbombere, og modsat så samler skovmyrer harpiks, fordi harpiks har en antibiotisk virkning og dræber de smittekim, myrerne kan bære rundt på. Der er myrer, der holder husdyr, og myrer der kan bekæmpe skadedyr. Især det sidste kan mennesker drage nytte af, myrerne kan bruges som biologisk pesticid og installationen af vævermyrer i træerne og aflysningen af sprøjtemidler har angiveligt bidraget til en 70% stigning i nettoindtjeningen ved dyrkning af mango og cashew i det nordlige Australien.
Interessant bog med vidtskuende værdifulde perspektiver.
Hans Joachim Offenberg
56 sider
Tænkepauser 11
Århus Universitet
Udgivet: 2013
Birte Strandby
Trackbacks/Pingbacks