Kan EU redde klimaet?

I denne tid hvor den danske regering har besluttet at øge hastigheden på lande- og motorveje og sænke registreringsafgiften på biler med øget CO2-udledning til følge, havde det jo været rart, hvis man vidste, at andre institutioner ville gå foran og gøre en indsats for miljøet – nu vi ved, at regeringen ikke har nogen hensigter i den retning. Det er derfor med en vis forhåbning man åbner den lille bog: Kan EU redde klimaet?

EU har vedtaget tre klimamål: udledningen af CO2 skal reduceres med 40 % i forhold til 1990, 27 % af vores energi skal komme fra vedvarende kilder, og energieffektiviteten skal øges med 27 % – alt sammen inden 2030.

Det lyder jo godt, men EU har nogle vanskeligheder, eller rettere medlemslandene har, for kan man overlade den grønne omstilling til markedet? Eller kræver det regeringsindgreb?

Ifølge Connie Hedegaard er der brug for en politisk ramme. Det kunne udmærket være afgifter på CO2-udledning, forbud, grænseværdier, eller det kunne være støtte og anerkendelse til miljømæssige fremskridt.

Flere lande er i gang med forskellige tiltag såsom forbud mod dieselbiler i bymidter. EU kunne følge op med forbud mod nye kulkraftværker eller krav om, at en del godstransport skulle foregå pr. jernbane eller kanaler, hvor udledningen af CO2 ikke er nær så høj som ved vejtransport.

EU har ambitiøse mål for klimapolitikken, men indtil videre har det ikke givet de ønskede resultater, første etape med handel af klimakvoter gav et nulresultat og anden etapes dokumenterede resultat var ikke mindst et produkt af finanskrisen og den medfølgende stagnation.

Et problem både for EU og for de enkelte medlemslande er hvad grøn omstilling kan betyde for beskæftigelsen, og hvordan man undgår at lave grøn omstilling med ‘sort’ energi. Et andet problem er, at et EU-forbud måske ikke følges op, som det skete med ‘Diesel gate’ – den tyske bilindustris svindel med udledningsmålinger.

Det går langsomt for EU og medlemslandenes grønne omstilling. I dag har vi brug for 1,7 jordklode for at holde balancen på verdensplan, og hvis alle levede som danskerne, ville det kræve 3,6 jordkloder.

Kan EU redde klimaet? falder på et tørt sted. Der er ingen tvivl om, at EU kan gøre noget, men det kræver opbakning fra medlemslandene.