Jenny Nordbergs bog ”De forklædte piger” lander på mit bord, just som Danmark kan fejre 100 året for kvinders stemmeret. Det var en grundlovsændring, der skulle indvarsle flere nye fremskridt for ”det svage køn”. At vi – som kvinder – og befolkning ikke kan tage ligestillingen mellem kønnene for givet, minder Jenny Nordbergs beretning fra Afghanistan os om på skræmmende vis. Det er en på alle måder vedkommende og aktuel bog, uanset hvem du er og hvor i verden du bor.
Den svenske journalist Jenny Nordberg løfter i sin bog sløret for en side af Afghanistan, som kun de færreste synes at vide noget om. Bacha posh– er et udtryk, der på Dari, sproget der altovervejende tales i Afghanistan, betyder ”klædt som en dreng”. Det er betegnelsen for piger, der vokser op forklædt som drenge. I Afghanistan – og mange lignende underudviklede muslimske lande – er en pige ganske lidt værd mens en dreng er dét, familien stræber efter. Man hylder den nybagte mor, hvis hun præsterer at få en søn, og skænder hende mere eller mindre, hvis hun ”kun” kan levere en pige. Pigens ringe værdi betyder, at kvinden må forsætte med at føde børn, indtil hun kan levere det ønskede: en dreng. Lykkes det ikke, kan løsningen være at klæde en af pigerne ud sombacha posh og lade hende leve som dreng; som oftest indtil puberteten indtræder. Mange tror på at alene det, at lade en datter være Bacha posh har magisk indvirkning på morens evne til at føde en søn fremadrettet.
I”De forklædte piger” graver Jenny Nordberg ned i fænomenet, og får langsomt kontakt til en række piger og kvinder, der lever eller har levet som bacha posh. Hver især gemmer på deres egen fortælling og bagrund for at ende som pige forklædt som dreng. Der tegner sig ikke et helt entydigt billede, men en ting står krystalklart: som dreng eller mand har man frihed! I tilværelsen som dreng åbnes en verden af muligheder, mens kvindelivet er karakteriseret som restriktivt og strengt. Pigen og kvinden er i alle henseender underlagt manden.
Bacha posher en udbredt praksis på tværs af alle sociale skel. Historiske kilder viser, at det har eksisteret meget langt tilbage i tiden. Jenny Nordberg viser kompleksiteten heri, og med det in mente giver det mening at have disse ”pigesønner”. I vore vestlige øjne må det imidlertid opfattes som et tydeligt symbol på Afghanistans grundlæggende samfundsproblemer.
Skildringen af de undertrykte kvinder er rørende, lærerig og overraskende. Jenny Nordberg forsøger på bedste vis at sætte sig i kvindernes sted og forstå den kultur, der er årsag til fænomenet. Med sin evne for at sætte tingene ind i et større perspektiv og inddrage vor egen vestlige historie, får fortællingen om muligt endnu mere dybde. Som læser påmindes vi om nuancerne i vort eget syn på kvinder og mænd. Forfatteren skriver levende og engageret med stor indsigt og vid. Synet på køn er mere foranderligt end som så, og efter endt læsning er man pinligt bevidst om, at det gælder alle steder på kloden. Alligevel gør historien om kvindernes kamp for at tilpasse sig og skabe sig en nogenlunde ordentlig tilværelse i smadret Afghanistan allermest indtryk. Det er ganske enkelt mindeværdig læsning.
Jenny Nordberg
Oversættelse ved Karsten Nielsen
371 sider, hardback
People’sPress
Udgivelsesdato: den 8. 3. 2015
