I medierne finder vi meget stof om ensomme mennesker, men er ensomme mere alene end andre mennesker, er ensomheden stigende, og har den noget med sociale medier at gøre?
Lars Fr. H. Svendsen tager fat i ensomheden, som han har behandlet ondskab, kedsomhed og frygt – sagligt og med udgangspunkt i undersøgelser og ældre filosoffers betragtninger.
Den første pointe er, at ensomhed er en følelsesmæssig respons på, at ens tilknytning til andre mennesker ikke er tilfredsstillet. Ensomhed er altså en subjektiv vurdering, og det viser sig, at man sagtens kan have det sociale bagland i orden, det vil sige have familie og venner, og så alligevel være ensom. Eller man kan være alene, bo og arbejde alene uden at føle sig ensom.
Der findes flere typer ensomhed, herunder den situationsbestemte ensomhed der kan hænge sammen med ændrede livsbetingelser, som når en ægtefælle dør. Og der findes den kroniske ensomhed, der kommer fra personen selv.
En anden inddeling skelner mellem social ensomhed, det vil sige, at man mangler social integration, man ønsker at være en del a et fællesskab. Desuden er der emotionel ensomhed, det er behovet for en virkelig nær kontakt. De to typer ensomhed kan forekomme samtidigt og hver for sig.
Føler man sig ensom, kan det påvirke helbredet kraftigt, det kan svare til at ryge 10-15 cigaretter om dagen, eller være overvægtig og fysisk inaktiv. Det kan give dårligere søvnkvalitet, og en høj grad af ensomhed kan sammenlignes med depression.
Det lykkes forfatteren at tilbagevise en stor del af de myter der findes om ensomhed. At være samboende, ved godt helbred og højtuddannet mindsker følelsen af ensomhed. Arbejdsløshed i sig selv forøger ikke ensomheden, men mænd i arbejde har lavere følelse af ensomhed, mens kvinder i arbejde overraskende har et højere niveau af ensomhed sammenlignet med dem uden for arbejdsmarkedet.
Mænd bliver ensomme fra de fylder ca. 75 år, mens den øges for kvinder fra omkring 55-års alderen. Det er forsøgt forklaret med, at kvinder er mere ærlige end mænd i undersøgelser, men forfatterens eget bud på det, er at kvinder har andre relationelle behov end mænd.
Hvad angår den store trussel Facebook, så afslører en norsk undersøgelse af 2.000 unges medieforbrug og socialitet, at dem der er aktive på sociale medier også er sociale i det virkelige liv, og at brugerne af sociale medier har større sociale behov. Hvad der er nok så interessant, er at antallet af ensomme ikke er steget efter fremkomsten af sociale medier.
Filosof Svendsen kommer som sædvanligt godt rundt om sit emne og berører også tillid, individualisme, venskaber og kærester der gør en til en bedre version af sig selv.
I lighed med andre værker af samme forfatter – Ondskabens filosofi, Kedsomhedens filosofi, Frygt – er Ensomhedens filosofi rigtig god og berigende læsning.
Ensomhedens filosofi
Lars Fr. H. Svendsen
Oversat af Joachim Wrang
186 sider
Klim
Udgivet: 2018
Birte Strandby
