I tredserne rådede folkeskolen over undervisningsmateriale til de uskyldige små der skulle lære at færdes i trafikken.

I materialet indgik blandt andet sangen Ti små cyklister:

Ti små cyklister kom til en cykelsti,

en kørte udenfor, og så var der ni.

Der var en, der var to,

der var tre, der var fir’,

der var fem på cykeltur…

… 

Ni små cyklister flot hen ad gaden trådte,

ens bremse virked’ ej, og så var der otte.

Der var en…

Som det fremgår, var det en temmelig barsk sang. Så ku’ de lære det, ungerne. Med Villads fra Valby får vi en helt anden pædagogisk tilgang til trafikindlæringen. Villads er en god figur til det, dels fordi han er velkendt og ret sympatisk med sine Emil-fra-Lønneberg-initiativer, og dels fordi han ligesom de andre børn ind i mellem begår fejl, skønt han, som det står i bogen, har de bedste hensigter.

I øvrigt er siderne fyldt med mennesker der begår trafikale fejl. Samtidigt er det også dobbeltsider med store indbydende illustrationer af by og færdsel, og måske er de rigeligt idylliske med mange grønne områder, mange mennesker både gående og cyklende, påfaldende få biler, café på fortovet uden risiko for øget co2-indtag.

I dette fine bymiljø med plads til grønt og mennesker cykler Villads rundt og begår fejl. Fejlene har oftest noget med opmærksomhed at gøre. For eksempel ser Villads ikke den bildør der bliver smækket op lige foran hans cykel, og nogle børn med løbehjul ser ikke den bakkende bil. Om natten er der behov for lygter og reflekser, og hvor skal man egentligt være med skateboard og løbehjul?

Der afsluttes med en trafikquiz, og så er der et trafikspil, så man kan se, om man har fanget reglerne.

Det er en nydelig bog i glade farver og med mange glade mennesker – og enkelte knap så glade måske fordi de er lige ved at komme til skade, og måske har man held til at finde Villads på billederne og se, hvad han nu laver.

Man kan sige mange gode ting om en pædagogisk og farvestrålende trafikbog for børn, men basalt er det vel lidt skævt, at man i den grad fokuserer på børn, der som bekendt ikke kan regnes for trafikansvarlige før tolvårsalderen, samtidigt med at de fejl der koster, alle leveres af bilisterne: smække bildøren op uden at se sig for, bakke uden at se sig for, berolige barnet på bagsædet, mens man kører, dreje ud foran cyklisten. I princippet burde det vel være mere rationelt at opdrage på bilisterne?

Anne Sofie Hammer

Dina Gellert

32 sider

Høst & Søn

Udgivet: Marts 2016

Birte Strandby