Den israelske historiker Gideon Greif beskriver i denne bog en af de særligt djævelske organiseringer i nazisternes drabsmaskineri i Auschwitz-Birkenau: Sonderkommando. Sonderkommando bestod af udvalgte fanger, der blev sat til at stå for arbejdet med at sende andre jøder ind i gaskamrene og fjerne ligene efterfølgende.
Når forfatteren ser nærmere på dette fænomen: mennesker der blev tvunget til at dræbe deres medmennesker, skyldes det ikke mindst eftertidens hårde dom. Hannah Arendt kaldte Sonderkommando for et borderline tilfælde af kollaboration og gik så vidt som til at beskylde medlemmer af Sonderkommando for meddelagtighed. Også Primo Levi benævner ligeledes fænomenet borderline kollaboration men mener også, at det er umuligt rigtigt at forstå, hvilke forhold de mennesker levede under.
En moralsk dom kan kun fælles, hvor der foreligger et reelt alternativ.
Nedskrevne beretninger fra medlemmer af Sonderkommando indgår i romanen, og det er skræmmende læsning. Der er desuden et stort udvalg af sort/hvid-fotografier af jøder på vej mod døden.
Arbejdet bestod i at tage imod de nyankomne fanger i afklædningsrummet, beordre dem til at klæde sig af og efter døden fjerne deres værdigenstande, klippe håret af dem, og senere knuse knoglerne og skaffe asken af vejen.
Sonderkommando havde en opstand i Auschwitz i 1944, men den blev nedkæmpet og dens deltagere tortureret og dræbt. Tortur var et af nazisternes midler og også en mulig forklaring på, at fangerne i Sonderkommando kunne tvinges til at myrde medmennesker herunder egne familiemedlemmer, børn.
Bogens hovedpart består af interview med syv overlevere, der har været medlemmer af Sonderkommando. Det er grundige interviews der omfatter transporten til Auschwitz, udvælgelsen og arbejdet i krematoriet.
Der er gjort et stort arbejde for at fremstille et troværdigt og sammenhængende materiale, og Vi græd uden tårer er en vigtig del af Holocaust-dokumentationen.
Gideon Greif
Oversat af Tom Havemann
496 sider
Informations Forlag
Udgivet: 27.01.2016
