Naturparadokset 

I Danmark hører vi ofte om, hvor lidt vild natur vi har tilbage – under tre procent. Det er ret katastrofalt, og der er tilsyneladende ikke meget politisk vilje til at gøre en indsats for naturen. Måske håber man så på, at vores nabolande har bedre styr på deres natur. Det håb slukkes, når man læser Marit Beate Kasins bog ‘Naturparadokset’. Det er ubehagelig læsning, fordi den afslører, at nordmændene ikke har mere respekt for norsk natur, end danskerne har for dansk natur.

Kasin rejser gennem landskabet og fortæller undervejs om, hvordan bygning af hytter, veje og alpine anlæg har fortrængt rensdyrene. Norge har heller ikke meget vildmark eller naturskov tilbage til trods for de udmærkede intentioner om at bevare naturen.

‘Hyttehalleluja’ er en af årsagerne til naturtab. Hytter giver gode penge til kommunerne, og i en lille by i Etnedal har man givet afkald på den traditionelle hesteavl og er i stedet blevet rige på hytterne. Hytteejerne var ikke så glade for hestene der gav hestemøg på græsplænen og  bidemærker på Teslaerne og i det hele taget ikke respekterede hytteejernes grænser. Hytteejerne ikke vant til græssende dyr, og det bliver de græssende dyr der taber her, selvom hestene historisk hører hjemme i landskabet. 

Også de vilde rensdyr har fået deres sag for i forbindelse med bygning af hytter og alpinanlæg:

Reinens sterke frykt for å gå der det har gått folk, viser hvordan menneskelig ferdsel hindrer og overstyrer det naturlige trekket til en arealkrevende art, noe som igjen svekker dyrenes overlevelse.

I 2021 blev det vilde rensdyr erklæret udrydningstruet, og ingen af de ti nationale rensdyrområder var gode længere, seks af dem blev karakteriseret som kritisk dårlige. Menneskeskabte barrierer som veje, vandkraftværker, hytter og øget færdsel har fragmenteret det vilde rensdyrs leveområder. Ydermere er rensdyrbestanden påvirket af masseturisme og jagt – især når det handler om jægere uden erfaring og jagtmoral.

Der er mange og komplekse problemer, når der bygges hytter i fjeldene. For eksempel blev der i 2021 fragtet mere end 176.200 liter diesel ud i den norske natur til opvarmning af hytterne.

Hvad angår hyttebyggeri er et af argumenterne for salg af jorden, at det vil skabe udvikling og arbejdspladser, men det er nu ikke nordmændene der leverer arbejde. Størstedelen af arbejdskraften hentes udefra.

Et fristed for forbruk og selvrealisering, uten forankring i lokale kultur- og naturtradisjoner. Kommunen vælger tivoli frem for tradisjon …

Værdisættelse af naturtab

Så længe naturen er sat til nul i værdi, viser regnestykkerne, at hyttebyggeri giver overskud. Men naturen har værdi på flere måder, og den værdi bør indgå i regnestykkerne. For at værdisætte naturtabet inddrages de tjenester økosystemerne bidrager med. De er inddelt i fire kategorier: forsynende tjenester, det vil sige mad og materialer, regulerende tjenester, her bestøvning og karbonbinding, støttende tjenester i form af fotosyntese og vandkredsløb, og kulturelle tjenester, det vil sige rekreation og friluftsliv. Med baggrund i de fire kategorier har man i Norge foreslået en naturafgift på alle indgreb i naturen.

Også i FN er indført en ny standard for naturregnskab omfattende et arealregnskab, et tilstandsregnskab og en oversigt over naturgoder. Ingen af de to nye metoder til værdiansættelse har dog naturens pengeværdi med i beregningerne, så endnu er værktøjerne ikke helt på plads, men snart vil en brugbar model til beregning af naturtab stå klar – en model vi også kan bruge i Danmark, når vi eksempelvis regner på infrastrukturanlæg.

Statsligt hykleri

Forfatteren kommer også ind på havmiljøet, hvor søfuglene ikke længere kan finde mad, og hvor fartøjer der søger efter olie udsender støj der skræmmer hvaler for slet ikke at tale om antallet af døde delfiner i ukrainsk farvand siden krigens begyndelse. Der er – som vi også ved fra mange andre lignende bøger – rigtig god plads til forbedring. I Norge er man begyndt på forskellige tiltag der skal gøre livet lettere for populationer på fjelde og i havet, men som forfatteren gør opmærksom på, så er der et skær af hykleri over bestræbelserne, når man afhjælper problemer, som man selv fortsat skaber. 

Et mål er 30 procent havbeskyttelse, og ‘Greenpeace har regnet ut at det vil ta over 700 år å nå det målet med dagens tempo på norsk havvern.’

Den norske regering har indgået aftale om et renere, rigere hav – og har samtidigt tilladt minedrift på havbunden. Miljøorganisationen NOAH fik medhold i et søgsmål mod staten der skulle stoppe ulvejagt. Efterfølgende mistede organisationen sit statstilskud. I det hele taget rummer Naturparadokset ganske mange eksempler på, hvordan de gode hensigter kolliderer med vaner, indtjening og magelighed, og det kræver ikke meget søgen på Google, før man opdager lignende vanskeligheder i Danmark.

Naturparadokset handler meget konkret om den norske natur lige nu, og om de problemer naturen har, når menneskene fortsætter deres rovdrift. Der er også forslag til forbedring. Forfatteren er engageret og entusiastisk, og måtte vi have naturelskere i samme kategori i Danmark.

Naturparadokset 

Om naturen vi mister og hvordan vi kan få den tilbake 

Marit Beate Kasin 

405 sider

Res Publica

Udgivet: 2024

Birte Strandby