Endnu en ridderroman, hvad der så end får forfattere til at skrive ridderromaner i 2008. Ganske vist handler det om landevejens riddere – og her jøder, der sædvanligvis har mere diskrete roller i ridderromaner, så selvom forløbskurven er set før, er der ikke helt gået Lancelot i fortællingen.
Samme fortælling er holdt i et interessant sprog. Dramatisk og farverigt med store floksler og på sine steder en imponerende efterligning af det sprog, vi, takket været Walter Scott, tror, at fortidens riddere talte, men samtidigt pletvis draperet med meget nutidige udtryk og uventede stilbrud, der får den ofte overraskede læser til at forsætte, også efter de mere komplicerede svadaer.
Afrikaneren Zelikman og frankeren Amram skal hjælpe en ung prins med at generobre sin trone. De har ingen hær, og vejen er lang og farlig. Det bliver en rejse og en proces krydret med mange, blodige og mindre blodige oplevelser, små og store overraskelser. En rejse der kræver dumdristighed og, viser det sig, en del rå vold og nogen snedighed.
Romanen er venligt beklædt med gode tegninger fra tegneserietegneren Gary Gianni (der dagligt tegner Prins Valiant). Hvert kapitel er i overensstemmelse med ridderromanerne indledt med en kort tekst om, hvad man kan forvente at møde i kapitlet, og der er kælet for layoutet, men selv det indbydende layout er ikke helt nok til at gøre romanen let tilgængelig. Der er rigelige mængder af nye ord og betegnelser især for militære positioner. Det blomstrende og sprudlende sprogbrug er godt, men der er langt mellem punktummerne. Til gengæld en læseoplevelse ud over de sædvanlige.
Forfatter: Michael Chabon
224 sider
Oversat af Svend Ranild
Borgens Forlag
Birte Strandby
