Ved beruselse er der tale om en virkning af et uforholdsmæssigt stort indtag af et nydelsesmiddel – den unaturlige tilstand, hvor man er ude af stand til at ordne sine sanseindtryk i henhold til erfaringens love.

Kant er nok årtiets mest citerede filosof stærkt efterfulgt af Wittgenstein, Heidegger og Zizek der i øvrigt kalder sig sociolog. Derfor er det på sin plads med denne hans sidste udgivelse i dansk oversættelse.

I Hvad er mennesket? ser Kant nærmere på menneskearten, han opstiller en strukturel systematik, en karakteristik der lægger vægt på det særegne ved mennesket i forhold til dyr: Sansning, forstand, dømmekraft og fornuft.

Kant skelner mellem pragmatisk og fysiologisk antropologi. Det handler ikke om manden som et naturligt væsen, men snarere, hvad han gør som en fri agent af sig selv, eller kan og bør gøre.

Første del, antropologisk didaktik, omhandler den generelle viden om den menneskelige natur. Denne del er i overensstemmelse med grundlæggende menneskelige aktiver, kognition, begær og følelse af glæde og smerte.

Anden del omhandler antropologisk karakteristik, det vil sige en analyse af forskellige menneskelige karakteristika: køn, nationalitet, race – og af menneskeheden som helhed.

Kant læses af mange og citeres af flere, men hans gennemgang af sanserne er mindre kendt, selvom musikken betegnet som et sprog af rene sansninger nok er hørt før. Og fra sanserne kommer vi over i en meget omhyggelig beskrivelse af beruselse, der samtidigt formidler både viden om samfundet dengang og om synet på beruselse, som Kant kobler til sin egen udlægning af begrebet indbildningskraft i samme bog:

Den frihed for bekymringer, der er en følge af beruselse… er en bedragerisk følelse af øget livskraft.

Senere får vi et klip af tiden, som vi ikke nødvendigvis kan genkende:

Kvinder, præster og jøder bliver normalt ikke berusede, eller i det mindste lader de som om de ikke er det, fordi deres borgerlige status er så svag, og de er nødt til at være tilbageholdende.

Kant kommer vidt omkring og skriver om egoisme, om hæmning, om begær, lidenskaber og kønnenes karakter. Det sidste omfatter en karakteristik af mænds og kvinders væremåder. Kvinden er for eksempel snakkesalig og går ikke af vejen for husspektakler som hun styrer med sin tunge. Kant diskuterer her Alexander Popes ide om, at kvinden har to karakteristika: Tilbøjeligheden til at herske og hangen til forlystelser. Helt så kategorisk er Kant ikke, men det er ikke noget forjættende billede af kvindens liv der fremstilles:

… og hun gør ingen hemmelighed af sit ønske om, at hun hellere havde været en mand, så hun havde haft et større og friere rum til udfoldelsen af sine tilbøjeligheder. Derimod er der ingen mand, der hellere ville være en kvinde.

Hvad er mennesket er spændende fordi Kant fremdrager viden og teorier, som er ukendte også for moderne læsere. Han er bestemt ikke let tilgængelig, men det er værd at gøre sig anstrengelsen med at læse ham.

Immanuel Kant

Oversat, kommenteret og med forord af Claus Bratt Østergaard

288 sider

Informations Forlag

Udgivet: 2015 (1796)

Birte Strandby