Historien om børnelitteratur – Dansk børnelitteratur gennem 400 år

Med Torben Weinreichs glimrende værk fra 2006 fik vi endelig et overblik over børnelitteraturen i Danmark og omegn med rigelige kommentarer, resumeer og citater fra de vigtigste elementer i denne væsentlige og sommetider besynderligt oversete side af den litterære udsigt fra børnehøjde.

Den første børnebog blev udgivet så tidligt som 1568, og var lig mange af de tidlige børnebøger egentligt et konkret bidrag til forældrenes opdragelse, og dermed ikke nødvendigvis interessant for ungerne.

Dyrefabler og børneeventyr ser dagens lys i løbet af 1700-tallet, og med Ingemann og Christian Winther begynder der at ske noget, der faktisk er for børn. I midten af 1800-tallet dukker Den store Bastian op, og her er gys og eventyr for de små. Den Store Bastian er ganske vist tyskfødt, men med en god oversættelse bliver han også dansk, så vi kan læse, at Den femte dag vor Mads var død, fordi han ingen suppe nød.

Torben Weinreich er minutiøs i sin gennemgang, og det er spændende igen at høre om Jan, Puk, Flemming og Susy, omend lidt skuffende at Susy-bøgerne i virkeligheden er skrevet af en mand.
Barndomslandet med dens fire-binds illustrerede samling af fortællinger og vers for børn er ikke med til trods for, at disse vel illustrerede en slags nytænkning.

Det er godt at se, at de ‘pædagogisk forfulgte’ tegneserier, herunder Illustrerede Klassikere har fået plads i rækken, og måske burde Eventyrhæfterne også have været nævnt. Desværre ser man forgæves efter Tante Grøn og Tante Brun og Tante Lilla, og Rasmus Klump er trods sit liv mellem tegneserie og litteratur ikke at finde, men stort set er det bogen, vi manglede. Ikke overraskende er den også velskrevet og underholdende.