Hermed præsenteres alle Lone Hørslevs fire digtsamlinger: Tak. Ærgerligt, ærgerligt, Lige mig og Jeg ved ikke om den slags tanker er normale, som fra 2001-2009 er blevet udsendt på Gyldendal.
Det kan ses som en god måde at vise en udvikling i forfatterskabet på.
Det er små hverdagshændelser, der træder frem som kåde øjebliksbilleder. Kærlighedens forskellige faser, der kulminerer i bind 4, som er en række sørgmodige skilsmissedigte, hvor forfatteren ofte tager sit udgangspunkt i Tove Ditlevsens vemodige digte. Det er vrede og arrige digte, hvor hun begræder det hændte, især over for børnene: ”Jeg fortryder ingenting, men undskylder gerne for alt. Og UNDSKYLD især til jer, kære børn, I har alle jeres aktier i denne her lækkede skude, og hvad får I af afkast: delejul og bristede drømme.”
I nogle af de tidligere digte benytter hun meget kendte personer: kronprinsen, Andy Warhol og Marilyn Monroe for blot at nævne nogle. Ingen tvivl. Nok beundrer hun dem, men holder en ironisk afstand til personerne og udleverer dem, uden dog at dømme, men med et bittersødt smil om munden.
Hendes fortælledigte er meget bramfrie, men ikke ondskabsfulde, dog måske lidt over for hendes tidligere ægtefælle. Der er en vis dobbelthed i digtene. Et sted lyder det: I dag har jeg foreslået møde, med en mand der engang gjorde mig ondt.Et andet sted: jeg har aldrig villet gøre nogen ondt. Så gjorde jeg nogen ondt. Så handlede jeg selvisk og svinsk, Disse to udsagn synes at pege i hver sin retning. Hvem gjorde hinanden ondt, eller var det begge ægtefæller?
Som det ses, jonglerer Lone Hørslev gevaldigt med sproget, bruger kendte citater og vendinger og prikker dem ud på en ny måde. Ganske opfindsomt og med en humoristisk undertone.
Hørslev, Lone
Gyldendal, 2011
244 sider
Hella Sylvest
