Den polske forbindelse

Nummer to i denne drengebøgernes renaissance. I gamle dage hed det Jan-bøger, Bo-bøger og tidligere Flemming-bøger. Især Jan-bøgerne var populære med deres små detektivhistorier.
I Den polske forbindelse hedder drengene Kristian og Ahmed, men bortset fra deres fatale evne til at lande midt i højspændte krimigåder, har de ikke megen lighed med den let duksede Jan og vennerne. Ahmed har eksempelvis i sin unge alder fået tilbudt en tjans indenfor narkotikahandel og har siddet inde, fordi han har banket en mand, der forsøgte at voldtage hans søster. Lige nu er begge drengene på den rigtige side af loven omend i nogen grad udsat for fordomme fra blandt andet politiets side.
De beslutter at lave en film om det at være Perker i Danmark, men støder undervejs ind i et par skumle fyre, der blandt andet kopierer DVD”er i Huset. På DVD”erne som Kristian tilfældigvis får fat i, er der polske piger, der taler i nøjagtigt fire minutter hver. Klassekammeraten Tania, der kommer fra Polen, hjælper med oversættelsen, og projektet viser sig at handle om afpresning og prostitution.
Desværre er de to skumle fyre og deres psykopatiske bagmand allerede i hælene på drengene, og der bliver brug for alle hjernevindinger.

Den dramatiske historie er sat i Århus anno 2008 og de unges sprog så troværdigt, at man glæder sig over, at den ikke retter sig mod en aldersgruppe, der har behov for højtlæsning. Der er socialrealisme for alle pengene, plot og forbrydelse er ligeledes produkt af samtiden, og set i den realistiske belysning er slutningen måske mere dramatisk end logisk.

Birte Strandby