Muhammed dør i romanens begyndelse. Udover sorgen hos hans omgivelser giver det store vanskeligheder. Dels for kvinder, idet de frihedsrettigheder, Muhammed har givet dem, gendrives af en senere kalif, og dels fordi den ellers meget omhyggelige og omsorgsfulde mand ikke har udnævnt en efterfølger. Det skaber grobund for uro og blodige kampe, og de første efterfølgere, Abu Bakr, der er Aishas far, og Uthman dør uventet og voldsomt.
Aisha og hendes svoger, Ali, der også har forhåbninger om at blive kalif, forbliver fjender gennem næsten hele bogen, til trods for, at de har mange fælles træk og begge ønsker det bedste for islam.
Aishas skæbne er bemærkelsesværdig, blandt andet fordi hun i forhold til sine medsøstre har en betydelig indflydelse, og fordi hun med sin tilstedeværelse på slagmarken indgyder mod i krigerne og i øvrigt selv kæmper med Muhammeds sværd.
Arven efter Muhammed er mere interessant end forgængeren, Medinas Juvel, ikke mindst på grund af gengivelsen af kriser og politik, ikke ulig de versioner vi kender fra andre tider og steder efter andre store lederes død – eksempelvis efter Cæsar eller i Frankrig i 1100-tallet, hvor giftmord blandt adelen langt fra var sensationelt.
Ali og Aisha er skiftevis fortællere. Især Alis vinkel udnyttes godt til at beskrive datidens kvindesyn, og den medfølgende baggrundsinformation gør ikke beretningen mindre interessant.
Der er ikke historisk enighed om Aishas betydning, og man kan diskutere sprogbrug – og oversættelse – f. eks. det frygtelige mareridt, jeg havde levet hele dagen, (living a nightmare?), men som appetitvækker til litteratur fra verden uden for andedammen, er den et underholdende bud.
Arven efter Muhammed
Forfatter: Sherry Jones
Oversat af Pernille Nørregaard
252 sider
Forlag: PressTo
Udgivet: 23.10.2009
Birte Strandby
