Forældres ubevidste overgreb mod egne børn har jævnligt været emne i voksenlitteraturen, eksempelvis i De blå undulater af Branner, flere romaner af Ditlevsen, men med vinderen af Kulturministeriets Børnebogspris 2009 Et mærkeligt skib af Anita Krumbach blev betonet, at det også er et emne i børnelitteraturen – yderligere understreget af denne udmærkede debutbog.
Sammen med mor og lillesøster flytter Veronika ind i en ny lejlighed. Veronika flytter skole og er igen den nye pige i klassen. Det har hun prøvet før, og det er mest bare surt med alle de nye idioter. Veronika planlægger at rejse og forsvinde, men så møder hun tilfældigt morens nye kæreste, der kører flyttebil, og hendes pjækkedag bliver i stedet til en dag i flyttemandspraktik. Veronika reddes på stregen.
Veronika går i femte klasse og er allerede opmærksom på sin store ensomhed, som da hun på vej ud af døren betragter moren og lillesøsteren inde i stuen, der sammen ser ud som …noget man kunne have lyst til at være med til. Ensomheden fremhæves yderligere, da hun spørger moren, om hvorfor hendes far ikke sender julekort ligesom lillesøsterens far, og moren svarer, at hendes far var en dejlig nat for længe siden, men at hun i øvrigt ikke kender hans navn. Det er lige før det gør ondt at læse bogen. Sproget er enkelt og kan sagtens læses af en gennemsnitslæser i målgruppen, der er angivet til at være 8+. Og den kan også læses af voksne.
Stian Holes spændende og let surrealistiske illustrationer er holdt i sort/hvid, hvilket glimrende lægger stemning til bogens tragiske understrøm.
Rebecca Bach-Lauritsen
Veronika lyder som harmonika
Illustreret af Stian Hole
68 sider
Høst & Søn
Udgivet: 14.06.2011
Birte Strandby
