Sulpicia er angiveligt den eneste kvinde Fra det antikke Rom, hvis poesi er kendt i dag.
Hun har sandsynligvis levet i Augustus’ regeringstid og var datter af konsul Servius Sulpicius og en niece til Messalla Corvinus, en vigtig mæcen for litteratur. Hendes elegier findes i den romerske digter Tibuls værker, og oprindeligt troede man, at han var forfatteren.
Sulpicias elegier er her ikke hverken gravskrifter eller klagesange men derimod nærmest kærlighedsdigte stilet en elsker, Cerinthus.
Sulpicias 11 digte står på latin på venstresiderne for at give læseren en mulighed for at få indtryk af digtenes vellyd, og Voetmanns danske – velovervejede – oversættelse står på højresiderne. Undervejs supplerer og kommenterer Voetmann sine oversættelser og beskriver, hvor han afviger fra tidligere tolkninger. Kommentarerne omfatter forholdet til guderne, den historie der er baggrunden i tiden for digtets tilblivelse, og hvor der er uoverensstemmelse med andre forskere. Her er digt 8 et godt eksempel:
Mægtige Mars, Sulpicia har pyntet sig smukt til din højtid,
hvis du har øjne, så dyk ned fra din himmel og glo!
Venus vil give dig lov, grobrian, men pas på, at du ikke
skammeligt taber dit spyd, sammen med næse og mund…
Det er et digt om et seksuelt forhold, og det er Voetmanns teori, at det er noget så exceptionelt som et regulært praledigt af en kvinde der ignorerer regler og patriarkat- i hvert fald rent verbalt. Interessant for et 2.000 år gammelt digt.
Voetmanns oversættelse er meget forskellig fra de oversættelser man kan finde på nettet, og ved netop dette digt meget jordnær og meget dansk i forhold til den engelske oversættelse, der har lagt mere vægt på poetisk vellyd. Eksempelvis er Grobrian en meget specifik oversættelse af ordet violente – på engelsk violent one.
Sulpicia’s dressed for you, great Mars, on your Calends:
come from the sky yourself, to see her, if you’re wise.
Venus will forgive you: but you, violent one, beware
lest your weapons fall, shamefully, in wonder…
Harald Voetmann
Sulpicia
En romersk digter
Oversat af Harald Voetmann
120 sider
Gyldendal
Udgivet: 2016
Birte Strandby
