Erlend Loe har en lang produktion af totalgrinere bag sig. Han nyder at spidde spidsborgerlighed og den slags norsk folkesjæl, hvor mistænksomhed og fremmedhad overfor alle udenfor sognegrænsen hører til dagens orden.
Kurt Kurér er den femte bog i serien om den stoute truckfører Kurt, der kommer ud for de mest sælsomme oplevelser. Denne gang er det ved at gå helt galt i Norge. Nordnorge vil løsrive sig fra Sydnorge. Bannerføren for løsrivelsesbevægelsen, Hektor Hellføkk, har sat hårdt mod hårdt. Med bombesprængninger og kanonild er Norge rent fysisk ved at blive delt i to.
Ikke at det sådan set gør noget, de er alligevel så besværlige og altid på tværs der oppe mod nord – så hvis det ikke lige var for det med olien, så kunne de sejle i deres egen sø, men det kunne ikke være meningen, at de skulle sejle rundt i en veritabel oliesø uden at dele med hele Norge.
Midt i det anarkistiske virvar får Kurt til opgave at bringe et brev til sin chefs bror, der holder til i en lille muromkranset havneenklave i Nordnorge, hvor han holder stand mod Hellføkks militstropper.
Kurt kører mod nord i sin truck uvidende om, at den mindste af sønnerne har sneget sig ombord i trucken, og nu er med på den livsfarlige spionfærd. Kurt samler en mystisk dame op og sønnen bliver forklædet som en 55-årig. De tre kalder sig søskende, mens de bevæger sig mod Ishavskysten langt mod nord.
Den absurde færd fortsætter mod det endelige opgør. I Nordnorge jages Kurt af oprørerne, og de sydnorske borgere interneres i store lejre af de nordnorske oprørere.
Det er dyb ironi over selvgode norske patrioter, der i Loes objektiv minder en del om fru. K.’s tropper fra det jyske, der synes at der bliver brugt alt for mange penge på hovedstadsområdet.
Det hele er nu en gang jævn skæg og ballade med en masse illustrationer gjort i en barnlig tuschstreg, der ligesom understreger det ‘sorte falde på halen’-komedie, som er over Kurts bedrifter.
Men der skal nok efterhånden en virkelig god ide til for at søsætte en Kurt 6.
Forfatter: Erlend Loe
Ill.: Kim Hiorthoy
Oversættelse: Susanne Vebel
267 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 18.01.2012
4 glober
Jan Vandall
