There are old pilots and bold pilots. But there are no old bold pilots.
Den unge pilot, Gustav Nerben, er livsnyder og livredder. I marts 1986 skal Gustav flyve en posttur til Rønne. Hans chef har arrangeret, at han medtager en passager, en midaldrende kvinde, hvis søn er kommet til skade i en bilulykke på Bornholm. Selv om det lille fly har overskredet sin lastekapacitet, kan Gustav ikke sig nej til kvinden. Der er desuden en teknisk fejl i flyet, så det kan komme i vanskeligheder ved vejrskifte. Under alle omstændigheder bliver turen anderledes end forventet, og kvindens kommentarer til Gustavs umodne indstilling til tilværelsen får ham til at tænke:
Hvis du mener, at det kun handler om dine behov og alle andre også kun skal gøre, som de vil, så opløses fællesskab og vores fælles identitet.
På hjemturen presses Gustav endnu engang. En advokat vil gerne hurtigt hjem. Han har helt andre pressionsmuligheder end kvinden men afvises, og Gustav tager turen hjem alene. Og så sker det, som ikke må ske.
Romanen er ambitiøs, og i gengivelsen af Gustavs erindringer – da vennerne Søren og Gustav klatrer rundt på et byggestillads i fem etagers højde, og da den voksne Gustav redder en svømmer – er den meget fascinerende; og det særlige klip med kærestens mor, der mest af alt kan få læseren til at tænke Den kroniske uskyld er fin læsning, men det forvirrer, når Gustavs synsvinkel både benytter han og jeg.
Selve opbygningen er god, og citaterne fra Lærebog i flyvemeteorologi giver tankevækkende modspil til Gustavs lette tilværelse.
Max Ulrich Klinker
Flyver i natten
232 sider
Hovedland
Udgivet: 2015
Birte Strandby
