Et væsentligt træk ved samfundskritikeren Slavoj Žižek og hans udgivelser er den totale mangel på berøringsangst, uanset om det handler om sex, religion eller politik. En del af vittighederne i denne bog er ’nicely vulgar’, og andre er grove, platte og ledsaget af en filosofisk udlægning af humoren i vittigheden. Et sted kritiserer Žižek, en vits:
Masochisten beder sadisten om at få tæsk, og sadisten svarer: ’Nej, aldrig’.
Denne ellers indlysende sjove vittighed afviser Žižek som dårlig, fordi masochisme og sadisme ikke komplementerer hinanden.
I flere tilfælde er vittighederne gammelkendte: Paven og Bill Clinton dør samtidigt. Ved en fejl ryger Paven i helvede og Clinton til himmels. Fejlen bliver opdaget efter et par dage, og de to møder hinanden kortvarigt, da de skal bytte plads.
Paven siger: Jeg kan næsten ikke vente med at møde Jomfru Maria.
Clinton: Hun er ikke jomfru mere.
Religionen dukker op flere gange. Den unge pige beder til Jomfru Maria:
O, thou who conceived without having sinned, let me sin without having to conceive.
Andre steder langer Žižek ud efter det politisk korrekte, som når udtrykket torture udskiftes med enhanced interrogation technique, et udtryk der nærmer sig det almindeligt acceptable. Noget lignende gjorde sig gældende i sprogbrugen, da man søgte efter imaginære masseødelæggelsesvåben hos Saddam Hussein. Amerikanernes invitation til europæerne om at deltage i jagten på masseødelæggelsesvåben sammenlignes her med vitsen om manden der følger en ung kvinde hjem:
Hun: Vil du med op og have en kop kaffe?
Han: Tak, men jeg kan ikke lide kaffe.
Hun: Det er ok. Jeg har ikke noget.
Ellers kommer vi rundt om de filosoffer, der altid optræder hos Žižek: Lacan (og Den store Anden), Hegel, Heidegger, Kierkegaard. Freud dukker også op et par gange, og det samme gør Monty Python og Marx Brothers:
This man may look like an idiot and act like an idiot, but don’t let that fool you – he really is an idiot!
Žižek stiller spørgsmålstegn ved om en vittighed kan være sjov uden at genere nogen, og rent undtagelsesvist besvares dette spørgsmål ikke.
Det er underholdende, og der er stand-up-retorik-nuancer over både levering og under-bæltestedet-niveauet, men ingen vittighed uden en kobling til verden og en kritik af samme:
Den rige mand til sin tjener: Throw out this destitute beggar – I’m so sensitive that I can’t stand seeing people suffer.
…more appropriate than ever.
Žižek’s Jokes – (Did you hear the one about Hegel and negation?)
Slavoj Žižek
148 sider
The MIT Press
Udgivet: 2014
Birte Strandby
