Efter at det nu er fastslået, at verden kan opdeles i de 99 % og den ene procent der er rigtigt rige, så er det oplagt at der måtte udkomme bøger om, hvor velfortjent de sidstnævntes rigdom egentligt er, og om hvorvidt vi burde have en anden fordeling af goderne. Og det er så det, denne bog med den subtile titel handler om.

Det er, som det oftest er tilfældet, et opgør med neoliberalismen med en understregning af, hvor det gik galt, hvor bankerne fejlede og demokratiet smuttede. Det er også en nærmere betragtning af de meget rige, der for tiden ikke skaber arbejde men blot lukrerer på andres. Yderligere påvises, at de rigeste påvirker medier og politiske beslutninger, og hvad der er værre – sætter solide, belastende klimaaftryk.

Ifølge en teoretiker citeret i bogen anbefaler de riges tænketank, at klimaforandringerne benægtes, at kulmarkedet promoveres og at man investerer i ‘geoengineering’ der her er defineret som urealistiske og grandiose projekter uden relevante effekter.

Sayers har en del alternative forslag til udjævning af forskellighederne, såsom en kraftig skelnen mellem optjening og kapitalindkomst, opgivelse af den private ejendomsret til fordel for lejemål af jord og oprettelse af banker med mandat til at låne til produktive investeringer i etisk og miljømæssigt bæredygtige projekter. Essensen er selvsagt nytænkning, der dels gør op med neoliberalismen, som de fleste jo har erklæret for forældet, dels et opgør med bankernes nyerhvervede mangel på samfundssind, et opgør med fordelingen af profit opstået i forbindelse med ejerskab af virksomheder. Desuden er en ændring af skattesystemet påkrævet.

Forfatteren begynder med udredning af basale begreber, earning, investment, wealth, og fortsætter med en i øvrigt udmærket argumentation. Samme argumentation finder man også hos Piketty, hos Sahra Wagenknecht og mange andre steder, og det bekræfter igen igen, at der er behov for forandringer.

Andrew Sayer

433 sider

Policy Press

Udgivet: 2015