Bare fordi man er paranoid, betyder det ikke, at der ikke er nogen efter en.
Det kunne have været titlen på denne glimrende novellesamling om at være jøde. Fælles for novellerne er forventningen om en basal jødisk paranoia, der trods jødernes mange år som verdens syndebuk alligevel ikke altid synes helt berettiget.
I novellen’ How We Avenged the Blums’ får et barn tærsk af et andet barn, en større dreng. Barnet, der får tærsk, er den yngste af de tre Blum brødre. Drengen der slår præsenteres ikke, men omtales som antisemitten, uagtet det viser sig, at han også opfører sig racistisk overfor andre racer og andre mennesker.
Familien Blum tager kontakt med politiet, selvom det jødiske samfund omkring dem ved bedre. Fru Blum er født i USA og opdraget til at tro på retfærdigheden i det amerikanske samfund. Politiet er ikke til megen hjælp, og byens jødiske drenge beslutter at etablere deres egen kampgruppe, der kan hævne den yngste Blum. Det er ikke helt nemt: After two thousand years of being chased we didn’t have any hunt in us.
For at træne deres nyerhvervede kamp- og ’bully’-talenter beder de en klassekammerat om at stille sig til deres disposition, en asiat, der er det eneste anderledes menneske, de kender.
En anden novelle handler om to amerikanske ægtepar, efterkommere efter tyske jøder. Samværet er hyggeligt nok, men på et tidspunkt føler de fire sig klar til at udfordre sig selv og hinanden med en lille selskabsleg. Og så er det de opdager, at truslen ikke altid er der hvor man venter det.
Nathan Englander
226 sider
Vintage
Udgivet: 2013
Birte Strandby
