Villads fra Valby får et brev
4 glober
Villads fra Valby finder ud af at det godt kan være lidt svært at gå i 0-te klasse og høre til de mindste i skolen. Desuden kan det være problematisk, at man endnu ikke har lært at læse, for Villads får et brev, han meget gerne ville kunne læse selv. Brevet er fra Anna, som Villads godt kan lide, og der er tegnet et hjerte på det.
I fritidsklubben kommer Villads til at tabe brevet, og nogle større drenge hugger brevet fra Villads. De begynder straks at drille Villads og råber, at han er kæreste med Anna. For at aflede opmærksomheden fra det med Anna, begynder Villads at tale om at kravle op i det store træ og får en af de store drenge til at kravle op. Bagefter er det så Villads tur til at kravle op i det store træ. Men det kikser, da Villads får sin sko og fod i klemme i en gren, så han ikke kan komme ned igen. Heldigvis får han hjælp af en af pædagogerne til at komme helskindet ned.
Anna kommer til og lover Villads, at hun vil lære ham at kravle i træer med bare tæer i morgen. Villads glæder sig til at komme hjem og finde ud af, hvad der står i brevet.
Villads fra Valby vasker en baby
4 glober
Villads skal passe sin lillesøster Emma. Men mens de leger, kan Villads pludselig mærke en meget lidt liflig duft fra Emmas bukser. Der lugter simpelthen af lort, og Villads beslutter sig for at skifte Emmas ble – det ser jo rimelig let ud, når han ser mor gøre det.
Men det viser sig at være lidt mere indviklet end Villads forestillede sig. Emma vil slet ikke ligge stille, og hendes lort bliver efterhånden spredt ud over et større område. Det lykkes Villads at vaske Emmas numse, men hun vil ikke have ble på.
Da far kommer ind i stuen er der både lort og lortelugt over det hele, og for det ikke skal være løgn, får far også trådt i lortebleen og får en ordentlig lortesok, hvilket ikke gør det bedre.
Heldigvis har far humoristisk sans og kan grine af det hele. Emma får en frisk ble og lortet bliver vasket af, selv det som Villads har fået smurt ud i panden på sig selv.
Heldigvis har far humoristisk sans og kan grine af det hele. Emma får en frisk ble og lortet bliver vasket af, selv det som Villads har fået smurt ud i panden på sig selv.
Historierne om Villads er søde, morsomme og letlæselige, så de kan både bruges til at læse op af og til selvlæsning for de mindste læsere. Der bliver ikke brugt svære ord, og historierne er for det meste skrevet i korte hovedsætninger, der er læsevenlige for begynderlæserne.
Absolut anbefalelsesværdige til aldersgruppen fra 5 til 8 år, hvor man kender til at blive drillet af de store og synes, at uheld med lort er rigtig morsomt.
Tekst: Anne Sofie Hammer
Ill.: Dina Gellert
Høst & Søn
Udg.: 31.05.2012
Jan Vandall