Sophie har arvet sit barndomshjem. Det overrasker hende, for hendes mor har tidligere fortalt, at hun har solgt det. Men nu er det altså Sophies. Hun tager til Sverige fra Berlin hvor hun lever og arbejder for at se nærmere på huset. Hun beslutter sig for at sætte det i stand og sælge det.
For at få hjælp til istandsættelsen søger hun mennesker der vil arbejde, male og tapetsere mod at få kost og logi, og mirakuløst dukker tre kompetente mennesker op, der gerne vil have en lille arbejdsferie. Sophie har en forventning om, at hun vil holde tonen professionel og ikke involvere sig i hverken medarbejderne eller landsbyboerne, da hun jo alligevel skal retur til Berlin. Men mennesker har det med at trænge sig på, bevidst eller ubevidst, og der er også noget mystik med naboen Ella, med Sophies mor og – viser det sig – med Sophies herkomst. Og hendes tre medarbejdere har hver deres byrder.
Fortællestemmen er let og rolig, og beskrivelserne omhyggelige. Vi ved, hvordan karaktererne laver kaffe og dækker bord, fjerner gammelt tapet og sætter nyt op. Det er real life 1:1, og det er fint, hvis man kan lide langsomme bøger der kravler ind i hovedet på læseren med alt, hvad de repræsenterer af miljø og mennesker. Den slags hvor man kan spørge: Hvad ville Ella eller Sophie have sagt til det, indtil man kommer i tanker om, at Ella og Sophie er fiktive karakterer i et stykke med fiktion.
Hvis man er til Rosamund Pilcher og Anne Tyler, er man måske også til Säfstrand.
Villa Havbrise
Caroline Säfstrand
Oversat af Marie Louise Valeur Jaques
360 sider
Strawberry Forlag
Udgivet: 08.06.2020
Birte Strandby
