Jens er den kloge barnestemme i en uforståelig voksenverden, hvor der gælder særlige regler, hvis den skrøbelige balance mellem kaos og idyl skal bevares. Marianne er storesøsteren, hun skal passes på, ellers kan hun finde på at dunke hovedet ned i gulvet. Far holder meget af at komme et sted, der hedder Vildnisset. Det giver skæve parkeringer og en ånde, der lugter af nelliker, når han kommer hjem. Og så bliver mor sur. Så er der den hårdtslående mobber, Tommy, men heldigvis også vennen, Torben. Torben og Jens har ikke alt til fælles, men de ved, at de har brug for hinanden.

Jens skal holde sammen på familien, instruere søsteren i, hvad man ikke skal fortælle hjemme, spise kartofler og brun sovs, selv om han hader det.

I fødselsdagsgave får han en længe ønsket stjernekikkert – en gave han helst vil dele med sin far, for hverken moren, Marianne eller Torben forstår helt hans begejstring. Da Jens trænger til ferie, får han trumfet et besøg hos mormor igennem. Det begynder fint, men slutter slemt. Mormor er bindegal i perioder. Jens prøver at dække over hende, men det holder ikke i længden, og katastroferne hober sig op. Til sidst må han gå radikalt til værks.

En indfølende roman om svigt og overdimensioneret ansvar, der presser det sorgløse ud af barndommen. Måske handler det også om, hvorfor nogle børn bliver det man kalder adfærdsvanskelig, og hvorfor voksne er så utroligt skyldige. Velskrevet, humoristisk i den barnlige logik:

Behøver man at blive skilt, bare fordi man har fundet en anden?

Realistisk og ubehageligt troværdig.

Vildnisset

Forfatter: Søren Jessen
240 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 8.04.2010

Birte Strandby