Kan chicklit være dyster?
Mille tåger rundt i livet. Hun lider under sin tvillingebrors tragiske død og kan ikke rigtigt røre sig ud af stedet. Hun omgås kolleger og forældre, men veninderne er for længe siden kørt ud på et sidespor, og hendes kæresteliv begrænser sig til spritbehæftede one night stands.
Milles tid går desuden med psykologbesøg, arbejde, stillestående specialeskrivning og øl. Indtil kollegaen Mikkel får en skideballe på arbejde. Mille kontakter ham på facebook, og de to begynder en tråd, der i begyndelsen er både syret og kantet, men efterhånden udvikler sig til følelsesladede udvekslinger og næsten-kærlighedserklæringer. Der er bare et par problemer: Mikkel har allerede en kæreste, en smuk modelagtig type – med en åben facebookprofil, og Mille er leveringsdygtig i panikanfald og skyldfølelse. I et pinligt øjeblik vandrer Anders ind på scenen, og selvom han er megagammel, måske næsten fyrre, så er han egentlig meget flink. Men kan man stole på ham, eller render han med bestikket ved først givne lejlighed?
For Mille er spørgsmålene mange, er hun skyldig, kan hun elskes i den foreliggende udgave, og får hun afleveret specialet til tiden?
Milles historie fortælles i breve til tvillingebroren, og langsomt fyldes der på med fælles minder, Milles nutid og brorens tragedie, der først opklares til sidst. Ved at anvende brevene til broren som en slags dagbogsfortælling begås det kunstgreb, at jeg-fortælleren kan skrive om sig selv uden at blive hysterisk selvoptaget.
Mille har trods sine negative forventninger humor og ørene åbne for sproglig akrobatik, og hun er leverandør af gode udtryk herunder det vidunderlige: hyggemobbe.
Vi var engang
Pia Konstantin Berg
201 sider
byens forlag
Udgivet: 2016
Birte Strandby
