Lone Kühlmann giver i denne bog en vejledning i brutal selverkendelse krydret med observationer fra det virkelige liv.
Det er det med alderen. Alderen render vi ind i allesammen. Skal vi vælge at komme under kniven eller gå i terapi, og kan vi i så tilfælde rent faktisk påregne en udsættelse af den sædvanlige slutning: Døden?
Det er en sjov bog skrevet af en åben og oplevelsesrig dame. Der er selvsagt også bemærkninger, der ikke rummer de store nyheder. For eksempel er de fleste kvinder – måske også dem under 50 – helt klar over, at Sean Connery er sexet, og at Justin Timberlake ikke er det.
Det er heller ingen nyhed, at livet består af valg: Vælger man at agere gammel, når den første svaghed sætter ind, eller er alderdommen den periode, hvor man skal opleve alt det, man ikke tidligere har fået med?
Desuden konfronterer Kühlmann os med en del ubehagelige fakta: Kvinder over halvtreds er usynlige, og sex i den alder en håbløs mangelvare (medmindre man er franskmand), så det gælder om at styre energien hen på områder, hvor man rent faktisk kan bruge den til noget nyttigt. I samme åndedrag gør hun op med offermentaliteten, som kvinder jo ellers har betjent sig flittigt af i mange år: Skab dit eget liv i stedet for at låne ungernes.
En hovedkonklusion er, at man skal vende observationen ud mod sin omverden og stoppe navlepilleriet. Den er logisk for vestlige luksusmennesker og heller ikke helt ny.
Absolut underholdende og et produkt af sted og tid. Man kan også kalde det en problemløsningsbog for dem, der ikke rigtigt har problemer.
Fire glober
Forfatter: Lone Kühlmann
208 sider.
Forlag: Gyldendal
