Efter de mange ismers epoke – kommunisme, socialisme, nyliberalisme – er der behov for et nyt ideal, og helst et ideal der kan bidrage i kampen mod verdens store vanskeligheder såsom den globale opvarming. Idealet er verdensborgeren, og Peter Kemp baserer sin bog på historisk dokumentation for verdensborgerens idé og berettigelse, som den er formuleret af tidligere tiders tænkere Platon, Sokrates, Kant og de mere nutidige, Habermas og Giddens.

Indledningsvist kritiserer Kemp tidens herskende tendens med, at skolen opdrager eleverne til at klare sig i uvidenhedssamfundet men ikke til at bidrage til verden. Som andre nutidige filosoffer kritiseres vækstideologien, markedernes magt og ikke mindst, hvordan globaliseringen af kapitalinvesteringerne gør nar af nationale grænser og formindsker nationernes mulighed for demokrati og garanti for velfærd for indbyggerne. Ligeledes understreges vigtigheden af bæredygtighed, fordi vores produktionsformer kan nedbryde de naturlige betingelser for vores liv uden mulighed for genopretning. Det er derfor væsentligt at erstatte den individualistiske egoisme med en etisk pligtbevidsthed, gradvist overvinde verdenssamfundets sociale spaltning uden at svække den kulturelle egenart, og det er samtidigt vigtigt, at man via en multikulturel dannelse og uddannelse giver adgang og beskyttelse til hinandens kultur og historie.

Der er i bogen et langt afsnit om dannelse og uddannelse af verdensborgeren herunder begrebet mimesis i betydningen produktiv efterligning såsom efterligningen i lærer-elevforholdet, hvor selve processen er et mål. Ligeledes udlægges pædagogisk filosofi, og der er en historisk gennemgang af verdensborgeren som ideal med vægt på Kant: Et moderne menneske må tænke etik og ret udogmatisk og universelt. Formålet med verdensborgerskabet er at frigøre borgeren til at følge det højeste politiske ideal, men det stiller også krav til staten som opdrager, og her diskuteres i bogen nationalstaters troværdighed, når de eksempelvis bidrager til en ulovlig krig og således svigter deres egne borgeres tillid. Afslutningsvis citeres Giddens, der i sine seneste udgivelser røber en forventning om, at staten former individerne for at redde dem fra en fare, som de almindelige borgere ikke vil se i øjnene. Her tænkes igen på den globale opvarmning, der ikke anerkendes som det reelle problem, det faktisk er.

Kemp slutter med i lighed med Giddens at anbefale unioner som EU, der i højere grad end nationalstaten vil vise sig i stand til at tackle globale problemer.

Der er mange gode diskussioner og diskussionsoplæg i bogen. Det er lidt vanskeligt af få et samlet overblik, men det er oplagt, at bogen burde læses af alle politikere.

Peter Kemp

300 sider

Hans Reitzels Forlag

Udgivet: 2013 (2. reviderede udgave)

Birte Strandby