Verdens timeglas består af tre stemningsfulde fortællinger om børn, om liv og død: Lejren, Knokkelmandens cirkus og Børnenes bedemand. I efterskriften kalder Martin Blok Johansen fortællingerne for billedløse billedbøger, men helt billedløse er de nu ikke, i hvert fald får man mange billeder på nethinden, en del af dem temmeligt uhyggelige.
Lejren handler om børn i en lejr. En fangelejr hvor de sover tæt sammen, og er 42 børn om et toilet. Det er en arbejdslejr. Der er strøm i hegnet om lejren. En pige, der er musikalsk og ensom, kaster sig mod hegnet og ‘tripper med de gennemsigtige’. I efterskriften nævnes, at Lejren kan ses som barndommen – en indespærring skabt og overvåget af andre, voksne måske? Børnene har numre i stedet for navne.
Knokkelmandens cirkus er en ægte gyser. Der er oven i købet et lydspor: Ten little nigger boys. Et særligt cirkus bestående af en trehovedet and, sære skabninger og knokkelmanden drager rundt. Knokkelmanden holder styr på alle i sin lille bog, og med jævne mellemrum er der en der falder fra, oftest en der er træt af at gøre kunster i cirkus. Et udskilningsløb for freaks.
Den sidste fortælling handler om bedemanden, der kun tager sig af børn. Hr. Jørgensen synger i kor sammen med tre andre bedemænd. og han synger for de døde børn. Han er forelsket i frk. Ene, og trods tragedierne, er Børnenes bedemand den eneste positive af fortællingerne. Alle tre kræver noget fortolkningshjælp, og her er efterskriften en god støtte.
De tre anderledes fortællinger udvider grænsen for, hvordan begreber som død, liv og eksistens kan tolkes. Der er mange muligheder for analyse, og man kommer uundgåeligt til at bære rundt på fortællingerne længer efter, at man har lukket bogen. Der er fine chancer for gode samtaler med børn, men risikoen for mareridt er også til stede for både børn og voksne.
Verdens timeglas
Oscar K.
Efterskrift ar Martin Blok Johansen
103 sider
Høst & Søn
Udgivet: August 2021
Birte Strandby
