Yeong-hye lever med sin mand i et traditionelt ægteskab i Sydkorea. Han arbejder på kontor, hun er hjemmegående. Efter en meget voldsom drøm, beslutter Yeong-hye sig for at blive vegetar. Og det sætter handlingen i gang i denne sælsomme historie.
Familien kan slet ikke acceptere Yeong-hyes beslutning. Hendes mand reagerer med væmmelse. Som romanen starter: ”Før min kone blev vegetar, havde jeg altid tænkt på hende som værende fuldkommen upåfaldende i enhver henseende.” Og sådan synes han tilsyneladende det skal fortsætte; han anser hende for at være hysterisk, og forlader hende kort efter.
Yeong-hyes far er mere aggressiv, han forsøger ved en familiemiddag at tvangsfodre sin datter med kød, og moren forsøger at lokke gedesuppe i hende, men ingen af dem lykkes. Storesøsteren In-hye ser bekymret til fra sidelinjen, og ved ikke, hvad hun skal stille op.
Yeong – hye går fra at være vegetar til at blive veganer, og undlade at bruge noget af animalsk oprindelse overhovedet. Til sidst indtager hun så lidt føde, at hun mod sin vilje bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling. Her kan hun finde på at sætte sig ved springvandet i parken og tage sit tøj af, for på den måde at få liv til kroppen. For trods spisevægring er det ikke selve livet, Yeong-hye afviser. Hun ønsker et andet slags liv, at være til på en anden måde.
Fortællingen er opdelt i tre dele, med hver sin fortæller, som lidt efter lidt røber nye sider af fortællingen. Men ingen af dem løfter sløret helt; Yeong-hye og hendes projekt vedbliver at være et mysterium, og det er en af romanens forcer. Yeong-hye selv er ikke fortæller i nogle af de tre dele, det er sjældent vi hører et ord, hun har sagt. Derimod er det hendes handlinger der er i centrum, bogen igennem, og vi hører små detaljer fra hendes natlige drømme. En af drømmene indeholder en erindring fra barndommen, hvor hun blev bidt af en hund. Hunden blev som straf bundet til en motorcykel, som trak hunden med rundt, til den med fråde om munden faldt død om. Samme aften var der gilde, og hunden blev tilberedt og serveret, for ifølge skikken skal du spise en del af den hund, der har bidt dig, for at få såret til at hele.
”Vegetaren” er en velskrevet bog, med noget på hjerte. Men den er også voldsom, og ikke noget for enhver læser. Den tager fat i en mængde temaer, som kønsroller, psykisk sygdom, seksualitet og begær. Har man set film af den sydkoreanske filmskaber Kim Ki – Duk, har man en anelse om, hvad man går ind til.
Sydkorea er tilsyneladende en meget traditionel og kødspisende nation, og det er uvist for mig, hvordan reaktionen var i hjemlandet, da bogen udkom der i 2007. Oversat til engelsk i 2015 har den under alle omstændigheder høstet mange roser, og vandt da også Man Booker International Prize i Deborah Smiths oversættelse. Den danske oversætter Juliane Wammen har oversat fra den engelske udgave, og gjort det godt.
”Vegetaren”: Han Kang
Gyldendal
Oversat af Juliane Wammen
190 sider
Udkommet 8/6 2017
Maibritt Lindblad
Anmeldelse fra kulturxpressen.dk: http://kulturxpressen.dk/han-kang-vegetaren/
Anmeldelse fra Politiken: http://politiken.dk/kultur/kultur_top/art5627204/Prisvindende-koreansk-vegetarbog-g%C3%A5r-sin-sejrsgang-verden-rundt
Anna Halager, Facebook:
Det er værd at nævne, at Han Kang fra Sydkorea og hendes oversætter, Deborah Smith, der oversætter bl.a. fra koreansk og indonesisk, vandt sidste års Man Booker International Prize, som er vel nok verdens mest eftertragtede oversætterpris. Dettte års vinder var en israelsk forfatter med efternavnet Grossman. En dansk forfatter, Dorthe Nors, og hendes amerikanske oversætter, Mischa Hoekstra, som er bosat I Århus var blandt de 6, der var indstillet til prisen her I 2017. Men som sagt var det den israelske forfatter, Grossman, der vandt prisen sammen med sin amerikanske oversætter, Jessica Cohen.