Hvordan er det at blive gammel i Danmark? Det belyses i denne bog med bidrag fra blandt andre Hanne Reintoft, Rushy Rashid Højbjerg og Georg Metz. Samlet får vi et godt indtryk af de ældres status både i samfundet og i familien, deres muligheder og rettigheder, og ikke mindst bliver der sat lys på den generelle mistanke om aldersrelateret diskrimination.
At der er sket et skred i opfattelsen af alderdommen, er de fleste af skribenterne enige om. Alderdommen medfører ikke nødvendigvis respekt, og især Hanne Reintoft er utilfreds med udtrykket ’ældrebyrden’, ligesom flere af bidragene opfordrer til en opgradering fra ældrebyrde til ældrestyrke. Det burde være enkelt, da der jo er tale om en meget stor gruppe mennesker, hvoraf mange er ressourcestærke og vil være i stand til at bidrage med arbejdskraft eventuelt et frivilligt arbejde.
I et andet indlæg beskrives de særlige vilkår for de ældre indvandrere, mennesker der måske i højere grad end etniske danskere havde forventet at blive passet af deres børn, når de blev gamle. Hvilket så alligevel ikke er muligt, fordi børnene har tillagt sig danske holdninger – og et dansk arbejdsliv, der ikke stiller hjemmegående husmødre til rådighed. I samme forbindelse kan der opstå vanskeligheder på plejehjemmene, medmindre der på disse gøres en særlig indsats for at forstå nye indflytteres kultur.
Flere af indlæggene langer hårdt ud efter lovgivningen. For eksempel er sloganet ’længst muligt i eget hjem’ omskrevet til ’længst muligt i eget møg’, så måske er nytænkning påkrævet.
Interessant og nuanceret indslag i en debat, som vi tydeligvis langt fra er færdige med.
Klaus Slavensky
12 bidrag om alderdom redigeret af Klaus Slavensky
183 sider
Forlaget Andedammen
Udgivet: 2. januar 2012
