Manden bag ’Kvindestorm eller det blide oprør’ og historiske romaner om blandt andre Machiavelli er her tilbage med en samling essays om lidt af hvert, om tidens gang, sædernes forfald og livet i Provence.
Som sprogmanden Jørn Lund med Dansk i nullerne går Pouplier sprogudviklingen efter i kapitlet Sprogets markante forfald, og gør flere interessante observationer dels om den stadigt hyppigere inddragelse af latrinære, forstærkende udtryk, og her har Pouplier ligefrem lavet en lille oversigt. Desuden er Pouplier inde på, at vi i stort omfang bruger krigsretorik også uden for krigszonerne: OB knuser Brøndby, Wozniacki knuser russer, sommersko smadrer fødderne.
Der er tænksomme kapitler om hvorvidt velfærdet har en invaliderende indflydelse på mennesket:
Velfærdsstaten overflødiggør en masse åndelig aktivitet og efterlader mennesket i en tilstand af fortvivlende usikkerhed overfor tilværelsen. Efterfulgt af tallene for indtagelse af lykkepiller
Der er det mere spooky kapitel om en ældre dame, der enten var forstyrret og så en livlig by, hvor der ingen by var, eller også var der slet ikke en ældre dame.
Desuden er der et helt kapitel om, hvorfor forfatteren ikke kan lide kvindelige jægere.
Således er der lidt for enhver smag jævnligt krydret med den sædvanlige Pouplierske humor, så det ikke bliver ren sur-gammel-mand-snak, hvilket kapitlet om vore dages fjernsyn godt kunne få en til at mene.
Sprogkapitlet har nogle interessante observationer, og den specielle historie om hypokonderen Palle er ikke hørt før – men kan måske anvendes af andre, der måtte have behov for at kurere hypokondere. Generelt er der meget småbrok, der mest er velformuleret brok uden særligt sigte.
Erik Pouplier
100 sider
Siesta
Udgivet: 08.02.2013
Birte Strandby
