Forfatter og pensioneret skolelærer Hans Gregersen har i årtier beskæftiget sig med historieformidling. I sin nye bog ”Underdanmark” dykker han dybere ned i en oftest overset del af det danske samfund, hvor det er en kamp at få det daglige brød.

”Underdanmark. Livet på samfundets bund” beskæftiger sig med Danmarkshistorien fra 1600-tallet og frem til Kanslergadeforliget i maj 1933. Da lagde samfundet endelig grundstenene til velfærdsstaten. 

”Underdanmark” er en grundig og gedigen fagbog om vores lands historie set med den store underklasses øjne. Det er dels danmarkshistorie og  dels et fyldigt indblik i vores fattigvæsen. 

Bogen består af fire overordnede dele, der hver rummer et vekslende antal kapitler. 

Der indledes med den kort indledning ”To slags Danmark”. 

Herefter følger de fire hovedafsnit:

  • De elendige (Nød og godgørenhed, Tiggere og løsgængere, Offentlig hjælp, Guldalderens bagside, Husly) 
  • De udstødte (Bødler, rakkere og natmænd, Heksejagt) 
  • De tjenende (På landet, I byen) 
  • De arbejdende (Fæstebonden og hans liv, Den bitte husmand, På stenbroen, Nye tider)

Efterfølgende kan læseren orientere sig i en slags tidslinje under titlen ”Nedslag i fattigdommen og fattighjælpens historie”. Det bidrager til at give et hurtigt overblik. 

Bagerst i bogen findes desuden noter og litteraturliste. 

Læseren kan også slå op i et person- og stedregister. 

Forfatteren har derimod fuldstændig fravalgt et almindeligt emneordsregister. Det er yderst beklageligt at fratage læseren muligheden for at slå op på termer som fx skudsmålsbog, udvandring, bøddel, gendarmerikorps, landgilde, hoveri, kvægsyge, vornedskab, landmilits, træhest, spansk kappe etc. 

Slår jeg op for at finde Pjaltenborg, der var i daglig tale var navn for et logihus i Rosenborggade nr. 7, så er det forgæves at finde i bogens person- og stedregister. Et almindeligt emneordsregister ville forhåbentligt opfange dét. 

Bogen emmer af dedikation og lyst til at formidle dansk socialhistorie, levevilkår og udvikling indenfor fattigvæsnet. Med sit værk bringer Hans Gregersen bagsiden af samfundet frem i lyset. Hovedpersonerne i fortællingen er det store flertal af ”underdanskere”. De udgjorde samfundets nederste klasser. Læseren møder tiggere, fattiglemmer, psykisk syge, ludere, fæstebønder, rakkere, tatere, husmænd, tyende men også de første fabriksarbejdere. Frontkæmpere, bannerfører og samfundskritikere, der kæmpede for de svage, bliver i vid udstrækning også fremhævet.  

Forholdene for de forskellige grupper af underklassen belyses igennem de fire hovedkapitler. Forfatteren redegør både for lovgivning og for den almindelige skik og brug i årenes løb. Han skildrer vilkårene for både børn, syge, kvinder og mænd. Børn og kvinder var særligt dårligt stillet. 

Udover den generelle beskrivelse dykker han også ned i nogle konkrete skæbner, der skilte sig ud og er dokumenteret. Undervejs dukker kendte skikkelser op. Det gælder fx Søren Kierkegaard, men også H. C. Andersen. Sidstnævnte var børnearbejder med en fattig mor. 

Hans Gregersen formidler sit stof i et lettilgængeligt sprog. På trods af bogens store omfang er det ikke en fagbog, der forudsætter stor forudgående viden. 

Anekdoterne og de mange forskellige skæbnefortællinger, der tjener som eksempler, gør læsningen lettere og mere levende. Undervejs er der enkle billeder og gengivelser af malerier samt aftryk af papirer – eksempel forside fra skudsmålsbog. Der måtte gerne være flere illustrationer. 

Forfatteren ville givetvis kunne benefitte ved at fremdrage flere af sine pointer visuelt. Det har ofte stor effekt at se forskelle ml. vilkår sat op grafisk. Og netop de signifikante forskelle på livsbetingelserne mellem mennesker fra samfundets høje og lave klasser er yderst bemærkelsesværdig – og også voldsom. 

”Underdanmark” skildrer et samfund, hvor de svageste måtte bukke under. Hver dag var en kamp for overlevelse. Det er barsk og tankevækkende læsning. 

Hans Gregersen er grundig i sin gennemgang af den historiske udvikling. Han stiller skarpt på nogle rystende detaljer om armod. Langsomt udvikler samfundet sig med nye tiltag, muligheder og rettigheder. 

Undervejs er der foregangskvinder og -mænd, der er bannerfører for netop dén sag, de kæmper for. Ofte må de betale en enorm pris. Her kan fx nævnes den sidste heks der brændes, Maren Spliid. Men også kvindesagsforkæmper Marie Christensen, der kæmpede for at organisere tjenestepiger. Journalist og socialist Louis Pio hører også til frontkæmperne. Det samme gælder journalist Peter Sabroe og Jeppe Aakjær. 

Fortællingen om den danske underklasse illustrerer danmarkshistorien i et større perspektiv. Gennem det undertrykte flertal og deres pauvre leveforhold, gives et lærerigt indblik. 

Der er referencer til konger og ministre, men også kunstnere og andre store navne indenfor kirke, adel, fagforeninger etc. Forfatteren har tydeligvis stor viden om kunst, litteratur og kulturlivet generelt. 

Hans Gregersen har skrevet en fængende fortælling om misforholdet i samfundet i en periode på omkring tre hundrede år. Det er umuligt at læse ”Underdanmark” uden at blive indigneret over et stort kapitel af danmarkshistorien, hvor de velstillede nød deres materielle overskud på bekostning af underklassens arbejdskraft og pauvre levevilkår. Flertallet af befolkningen – historisk set – boede på landet, hvor de var tavse, undertrykte og uden rettigheder. Overklassens rigdommen byggede med andre ord på underklassens fornedrelse og armod. 

Det er nok begrænset, hvor megen ny info Hans Gregersen bidrager med. Men værket er både velskrevet og vedkommende i sit skarpe blik på uretfærdighed. ”Underdanmark” skal især fremhæves for dens mange skæbnefortællinger og referencerne til kendte personer fra datidens kulturmiljø og etablissementet. 

Værket hviler på et imponerende researcharbejde. ”Underdanmark” er i dén grad en fagbog, der har blik for forståelse af fattigdom og levevilkår. Vi værner nok bedst om vores velfærdssamfund, når vi forstår at det kun er 100 år siden at dyb fattigdom var et allestedsnærværende problem. 

Underdanmark

Livet på samfundets bund

Forfatter: Hans Gregersen

Forlag: TURBINE

485 sider. Hardback, illustreret

Udgivelsesdato: Den 1. september 2023

Anmelder: Nønne Lønne Votborg