‘Og det sprog, jeg voksede op med at tale, var et, som ingen andre talte. Så jeg ville altid være isoleret, ensom, ilde tilpas i andres selskab. Det var i mit sprog. Det var i det sprog, du gav mig.’

En mytisk eksperimenterende gyserfortælling bestående af andre, mindre fortællinger som en flod med bifloder. Her er ikke kun karaktererne, men også deres fortid og fremtid, en kanaltyv og en bonakke, et væsen i floden der dræber kæledyr og børn.

Gretel er en af hovedpersonerne, født på en husbåd på floden og forladt af sin mor, da hun var 16. Den voksne, 32-årige Gretel har et projekt: Hun vil finde sin mor igen. Det bliver en smertefuld søgen garneret med lige så smertefulde minder fra barndom og ungdom, om forældrene og om Fiona, der tidligere var en dreng.

Under overfladen er underlig og foruroligende. Daisy Johnson skriver selv som en flod, vedholdende, turbulent og mørkt. Flodfolket er et dystert folkefærd der klarer tingene selv uden myndighedernes indblanding. Daisy Johnson har skabt en lille, våd, mørk verden med sin egen ubarmhjertige logik, og alle karaktererne er tæt bundet sammen. Der er lidt lys i den verden, men kun kort tid ad gangen.

Romanen fortælles i tre stykker. Hytten er Gretels fortælling til Sarah, hendes mor, og den foregår i nutiden. Jagten fortælles også af Gretel, og den foregår kort før nutiden. Sidste del er Floden der omfatter alle karakterne. Den fortælles i datid af en alvidende fortæller.

Blandt mange temaer er identitet og den frie vilje, men karaktererne render også ind i kønsskifte, drab og mord. Fiona der engang har været en dreng, men nu er en kvinde fylder meget i romanen og bliver rollemodel for Margot der er et helt igennem anderledes barn, der lærer og udvikler sig i sit eget tempo. Det mytiske dukker op flere gange, og slutningen minder om en velkendt myte om en konge, der giftede sig med sin mor.

Som Gretel og Sarah har deres eget sprog, har også romanen på sine steder sit særlige sprog med ord som sprung, fistring, vækløber og hjemmebliver. Oversættelsen må have voldt nogle hovedbrud, men den flydende, danske tekst inviterer til fordybelse i et sært og vådt univers.

‘De steder, vi er født, kommer tilbage til os. De forklæder sig som ord, hukommelsestab, mareridt. de er måden, vi somme tider vågner på med dyrisk trykken for brystet, eller tænder lyset og ser nogen, som vi troede var væk for længst, stå der og kigge på os. Det er vinter igen.’

Under overfladen

Daisy Johnson

Oversat af Rasmus Hastrup

261 sider

Screaming Books

Udgivet: Oktober 2022

Birte Strandby