Én ting er, at De vil så karse i pigens øre, sagde han, for det er der da en vis fornuft i.
Som Kim Fupz Aakeson har Sally der ustandselig plager sin stakkels far om at få godnathistorier, således har Ulrikka Strandbygaard Ungen, der skriger ørene af sin mor og hele opgangen for at få Fru Mor til at fortælle godnathistorie. For børn har behov for historier, og der findes eksempler på børn, der er døde af historiesult.
Fru Mors historier er let overgearede, men som antydet i titlen er der heller ingen grund til at forvente noget realistisk.
Historierne handler om Lu-la-li-, der er et meget specielt barn, ikke blot er hun ikke født som andre børn, men kom ud af sin mors øre og flyttede ind i en sok, da hun er lille – på størrelse med Tommelise.
Da hun blev større, blev hun vasket i en gulvspand hver uge, men engang sad hun fast, og så kom hun på sygehuset, hvor spanden jævnligt blev fyldt op med varmt vand. Hendes mor købte nogle kulørte fisk, så hun ikke blev alt for ensom i spanden.
Siden redder Lu-la-li Søren fra buksevand. De bliver gode venner, og de to børn sætter en annonce i avisen, der skal skaffe forældre til Søren:
Hvis du er en mor eller far, som gerne vil passe godt på en dreng på syv år, så skriv til os. Det gør ikke noget, hvis du er brugt eller gammel.
Anderledes og vilde historier uden gran af sandhed. Ikke alle lige spændende men periodisk sjove og søde.
Ulrikka Strandbygaard
Fru Mors løgnerier
Illustreret af Nis Jakob
125 sider
Torgard
Udgivet: 26.05.2011
Birte Strandby