En lille roman med Ulla som glad fortæller.
Ulla er en ældre dame der med sin ligefremme, sommetider irriterende, facon hjælper læseren til at få afklaret nogle af livets store spørgsmål, som for eksempel: Er Fakta en sekt? Og hvis man først har forskrækket nogen, så de er sluppet af med deres hikke, må man så godt fortsætte med forskrækkelserne, hvis man synes det er sjovt?
Det sidste spørgsmål opstår i forbindelse med kapitlet Chokbehandleren. Luffe kan ikke slippe af med sin hikke, og Ulla fortæller Frida, Luffes kone, at en god forskrækkelse nok skal skræmme hikken væk. Det ser ud til at lykkes, men Luffe går rundt med et underligt skræmt udtryk, og Frida optræder i uhyggelige kostumer og med hugtænder. Direkte adspurgt fortæller hun, at hun har været til kostumebal i strikkeklubben. Ulla er ikke helt overbevist.
Ulla er ligefrem, hvis der er noget hun vil brokke sig over. Hun er også både snedig og meget naiv på samme tid, og heri kan hun minde lidt om Per Højholts Gitte.
Naiviteten demonstrerer hun i flere kapitler, hvor hun og flere andre falder for en afledningsmanøvre og lader sig berøve.
En kvinde står og betragter en genstand der rager ud et stykke oppe på en skrænt og efter et stykke tid, står der mange og stirrer på det samme objekt på skrænten, og alle enige med hende om, at der må være en skat, der på skrænten. Mens Ulla og vennerne klatrer op for at få fat i skatten, render kvinden med deres tasker. Det ødelægger ikke Ullas tro på mennesker. I kapitlet Fødselsdagskagen er den gal igen, selvom hun har visse forbehold, da svindleren begynder sine løgnehistorier:
Dit snydeskaft det er sgu da snart så stort af at lyve, at jeg frygter at få det i øjet.
Men forbehold er til for at blive overset, i hvert fald Ullas, og Ulla bliver atter snydt.
Sjove historier, skægt sprogbrug.
Jacob Koch Sørensen
Ullas verden
120 sider
Vild Maskine
Udgivet: 11.08.2017
Birte Strandby
