En fælles barndom eller brev fra en frustreret, ung mand

Filip og Markus er venner fra de er ganske unge. De laver alt sammen. Da de går i 7. klasse stjæler de sammen. Fortrinsvis ting af en vis værdi. Nogle gange er de flere drenge der stjæler fra de lokale supermarkeder. Markus er den uvalgte leder, men han tager beslutninger sammen med Filip, og det er Filip der tilføjer nye, dristige projekter til deres tyverier.

I de større klasser går Filip videre med tyverierne. Under en fest – hvor han regner med ikke at blive savnet – stikker han af og går ind i en bekendts hus og stjæler penge, vel vidende at det er for langt ude for Markus.

Til gengæld søger Markus rusen, alkohol, joints, jo mere jo bedre, hvor Filip stopper i samme øjeblik, han føler en snurren i hovedet. Han vil ikke miste kontrollen. Markus vil helst miste kontrollen.

Hvad piger angår, er det Markus der kan forbinde sig til dem. Filip er for kejtet og for genert. Det skaber afstand mellem vennerne, og venskabet slutter i gymnasiet. Filip bliver ikke i stand til at knytte sig til nogen igen.

Kontakten til piger er for det meste fraværende, og når det lykkes, er der noget forkert eller klodset ved mødet, og det er måske ikke så sært:

Men derudover lignede de fleste af pigerne hinanden … Men hvis jeg skulle ses med en ude blandt andre, var det alligevel vigtigt for mig, at pigen var en, som andre fyre ville være misundelig over.

Allerede der får man opfattelsen af, at fortælleren ikke rigtigt tillægger sine omgivelser nogen betydning bortset fra Markus.

Romanen har form som en række tilbageblik til barndommen sammen med Markus og livet uden Markus. Markus er begyndelsen og slutningen for Filip. Filip er følsom og lammende genert, Markus har støttet ham. Det gør ham afhængig af Markus. Uden Markus er han ingenting. 

Filip udtrykker sig patetisk, og hans ensomhed er ikke helt let at gennemskue. Er Markus det eneste menneske, han nogensinde har elsket? Ingen andre synes at betyde noget. Er romanen et selvportræt et sygt menneske?

Måske kunne hun genkende noget af det bristede og forvredne i mig.

Ufuldendt

Martin Ellermann

253 sider

Byens Forlag

Udgivet: 2024

Birte Strandby