Den tredje og sidste roman i Birgit Bagge-serien. Personerne er de samme som i Ukrudt og Utøj, Marie der ønsker sig en anden tilværelse, Preben der intenst følger Miljøsoldaten.
Birgit er den centrale figur. Hun er opvokset i Mågerup på Sjælland hos sine forældre som et offer for en sindssyg far. Efter hendes fars død, er hendes mor blevet medlem af menigheden Sønnerne af Legemets Gerninger. Bjørn Kvad er den styrende i sekten der ikke netop prædiker kristne dyder.
Det lykkes for Birgit at stikke af fra menigheden, mens hendes mor er fortabt.
Der sker flere drab i Mågerup især på kvinder. Politimanden William er på sagen og gør sit yderste for at opklare mordene. Men intet kan helt forklares uden kendskab til de involveredes historier der begynder på Haiti, hvor Bjørn er født. En medicinmand opdrager ham efter først at sætte hans forældre ud af spillet.
Det begynder i 1947 på Haiti, men der følges op med begivenheder i 1962 og i 1965 for endelig at lande samtlige karakterer i Mågerup i 1969. Synsvinklerne tilhører Birgit, Preben, William og Bjørn Kvad, og det kan godt virke lidt uoverskueligt at finde den røde tråd mellem kapitlerne, i hvert fald indtil vi når frem til 1969. Birgit og William er jeg-fortællere, mens de andre omtales i tredje person. Kapitlerne er korte, hvilket betyder, at der er rigtigt mange spring mellem tid og personer.
Handlingsmæssigt minder romanen om serien om Tågeøen der ligeledes beskæftiger sig med en sekt, en leder med en miserabel baggrund og sektmedlemmers frigørelsesprocesser. Romanen har flere kvaliteter, men kræver overblik af sin læser.
Udåd
Birgit Bagge-serien
Katja Ranvits
340 sider
Brændpunkt
Udgivet: Marts 2025
Birte Strandby
Anmeldelse i bogrummet.dk: https://bogrummet.dk/boganmeldelser/udaad-af-katja-ranvits/
Anmeldelse i læselysten.dk: https://laeselysten.dk/ud-d-1