Mere end blot stjålne blikke.
Peter Carey skriver med stor og slagfærdig indsigt underholdende om kunst- og kunstnerlivet.
’Tyveri’ er en af den slags romaner, man ikke slipper. Den læses i to-tre store, gode stræk. Efter blot et par sider ved man, at det bliver spændende selskab, og den oplevelse holder helt til det sidste. Der er stærk fremdrift i historien, og man vinder hurtigt interesse for handling og personer.
Vi følger den fallerede kunstmaler og rapsende småsvindler Michael ’Butcher’ Boone efter hans løsladelse fra spjældet. Han, der før var Sydneys yndling på kunstscenen, flytter nu med sin mentalt udfordrede bror Hugh ud på landet og passer et lille hus for sin velgører, Jean-Paul. Her indretter han et atelier, og maler som besat for at etablere sin genkomst i kunstverdenen, vinde det tabte igen.
En aften kommer den mystiske kvinde Marlene forbi. Inden længe er brødrene Boone blandet ind i en affære med et værk stjålet fra naboen, en dyr Leibovitz. Oven i det har Hugh været i slåskamp, og lokalsamfundet sætter nu alt ind på at få dem ud. De to brødre må søge væk, flytte videre. Til byen, til gallerierne og ferniseringerne, til drankerne på gaden og druk.
’Butcher’ Boone malede altså igen som besat, men blev afbrudt af omstændighederne, er tilbage i byen og drikker nu. Han er som kunstnertype liderlig på livet men ellers ligeglad, og vred skiftevis. Hans vigtigste værk er konfiskeret af politiet, og det næstbedste har han solgt for billigt til Jean-Paul, velgøreren. Hvem sønnen og konen er gået til, vil jeg ikke røbe, men de er også væk. Broderen Hugh, den vise dåre, katastrofen, som han kalder sig selv, slås, fiser konstant og har forelsket sig hemmeligt i den mystiske Marlene, som brødrene snart møder igen, og som – fuld af intrigante hemmeligheder – vender op og ned på deres tilværelse.
I Peter Careys ’Tyveri’ er intet indenfor kunstverdenen helligt. Alt er til falds. Værker, der ikke er, hvad de giver sig ud for at være, verificeres på falske præmisser. Lyssky opmagasinering og andre krumspring gør dette muligt. Værker males over, forfalskes. Og sådan er der så meget i kunstlivet, der i Careys optik er pilråddent eller udtryk for tyveri. Kunsthandlere er de største svindlere og kunstscenen er tømret sammen af rådne planker, der kun oppebærer bedrag, snyderi, forfalskninger og andre fiffel-numre. Det er en mørk, men særdeles underholdende og meget nedringet kjole Carey her med ’Tyveri’ iklæder kunsten.
Forfatter: Peter Carey
Forlag: Samlerens Forlag
320 sider
Udg. dato: d. 21.10.2008
Anmeldt af Thomas Riise
