Tycho Brahe er den tredje bog i børnebogsserien om ‘danske stjerner’. De to første handlede om Niels Bohr og Inge Lehmann, og nummer fire handler om Marie Hammer. Formålet med serien er dels at fortælle om et liv i videnskaben på en let tilgængelig og spændende måde – målgruppen går ned til femårs alderen – og dels at få repræsenteret lige så mange kvinder som mænd.

Tycho Brahe er interessant af flere årsager. Han præsterede en forbløffende mængde observationer af rummet, han opdagede en supernova.- og så fik han som unge kappet et stykke af sin næse, fordi han duellerede i mørke, og han gik med en næseprotese af messing resten af sit liv. Det sidste havde naturligvis ikke været interessant, hvis han ikke i forvejen havde været en kendt astronom.

I bogen fortælles i korte træk om hans liv, hans barndom, duellen, hans bøger og hans arbejde. 

Tycho Brahe var på god fod med den danske konge, Frederik II, og han blev støttet i sin forskning, men da Frederik II dør, overtages hans plads på tronen af Christian IV der ikke bryder sig om Tycho Braha, og han bliver sendt til Prag. Her bliver han godt modtaget og får mulighed for at fortsætte sine studier af nattehimlen.

Den korte tekst er ledsaget af underholdende billeder på dobbeltopslag. Tycho Brahe fremstilles som et levende, begejstret menneske, der går engageret op i sin forskning. Christian IV er giver derimod ikke noget sympatisk indtryk. Bogens sidste del bruges til at forklare supernova, stjerne og stjernebilleder.

Teksten er enkel, og læseren får omhyggeligt forklaret, at stjerner er små sole. Tycho Brahe er en fængslende figur og vil med de udmærkede illustrationer nok også kunne underholde små børn.

Tycho Brahe

– opdagelsen af den nye stjerne

Jakob Lund Pedersen

Illustreret af Julie Østergaard

40 sider

Børnebogsforlaget

Udgivet: 24.07.2021

Birte Strandby