Forfatteren Marie NDiaye har modtaget den prestigeramte franske Prix Goncourt for denne roman, der falder i tre dele med hver sin hovedperson.
Første del handler om Norah, der er advokat og bosat i Frankrig med sin lille sammenbragte og ustabile familie. Bag sig har hun en familietragedie. Hendes far, der ikke bryder sig om døtre, har fyrre år tidligere bortført sin femårige søn til Afrika til uoprettelig skade for både børnene og deres mor. Og nu sender faren bud efter Norah, for at hun skal få lillebroren ud af fængslet, hvor han sidder efter at have dræbt farens unge kone.
Tredje del er tragedien om Khady, der efter sin ægtefælles pludselige død udstødes af svigerfamilien, og følger fattigdommens vej over prostitution til flygtningelejr.
Den midterste del ses fra Rudys synsvinkel. Han har taget sin afrikanske hustru med til Frankrig, men formår på ingen måde at fastholde den lyse tilværelse, han forestillede sig. Som en anden Leopold Bloom gennemlever han en dag, hvor han fysisk gør, omtrent som han plejer, men mentalt gør op med såvel en formodning om hustruens utroskab som en ubehagelig del af sin fortid og en forbrydelse både han og hans far har begået.
Der er stærk indlevelse i personerne – overraskende bedst i manden, Rudy, der belastes slemt af kløe og fortrængt samvittighedsnag for senere med erkendelse og beslutsomhed at søge at genoprette sit liv.
Romanen er ualmindeligt smukt næsten poetisk skrevet, men også lidt tung og krævende at komme igennem. Som underlægningsmusik kører en stædig kamp mellem Senegal og Frankrig – en kulturkamp mellem afrikaneren og europæeren.
Marie NDiaye
Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt
280 sider
Gyldendal
Udgivet: 2011
Birte Strandby
