Årets hidtil længste krimisoap, om et sådan begreb eksisterer, meget velegnet som fjernsynsserie i 70 afsnit.
Vi begynder i Rumænien. Nadias forældre bliver dræbt under diktaturet, og Nadia flygter til Danmark. I næste klip er hun hårdtarbejdende balletdanser i verdensklasse og har en kort affære med en interessant franskmand.
I tredje scene har hun en datter, en kæreste og en spiseforstyrrelse, og pludselig dukker den interessante franskmand, Jacques Girard (ikke Chirac), op med krav om forældremyndighed over en datter, han først lige har opdaget eksistensen af seks år efter hendes fødsel. I øvrigt er han lektor og har en lille, meget indbringende sideforretning, der blandt andet omfatter smugling af heroin.
Trængslerne hober sig op for Nadias lille familie, men som i enhver god soap ender det godt for de gode – og skidt for de onde. Med en enkelt meget forbløffende og u-soap-agtig undtagelse i form af et dødsfald i slutningen.
Romanen er befolket med omvandrende klicheer: Jacques Girard har et million-euro-smil, der bliver trættende allerede anden gang, det er i anvendelse, og måske er der noget påfaldende ved skurkens øverste chef, der hedder Mario. Han er rendyrket mafia med adskillige voldsbegejstrede gorillaer i slænget, men i god katolsk ånd sætter han familielivet højt og billiger ikke vold mod kvinder. Der drikkes, ryges og køres bil som i gamle amerikanske krimier. Der er flere gode personbeskrivelser og spændende møder mellem mennesker, handlingen er generelt afvekslende, men de sidste hundrede sider kan man undre sig over, hvor slutningen bliver af, når man nu har været gennem alle de til genren hørende handlingsmønstre.
Ole Cifford
457 sider
Mrs Robinson
Udgivet: 30.09.2010
Birte Strandby
