Handler gysere altid om kultursammenstød? Her er i hvert fald tale om et voldsomt af slagsen, og skræmmende er det.
Sarah og hendes familie flytter fra hovedstaden til Arø. Her vil hun have sin gårdbutik, leve økologisk og i øvrigt skabe en økolandsby i idyllen.
Der er flere som Sarah, men de indfødte øboere har en anden holdning, anført af ‘Sheriffen’ Bent, der er prototypen på white male supremacy gennem årtier. Han foragter de nye trends og føler sig truet på sin hjemstavn og sin kultur, både det lokale værtshus med Lily som kromutter, kortklubben og retten til at leve som man gjorde i 1960.
Karakterne fordeler sig i to grupper, og de tror ikke pænt om hinanden, men i begyndelsen begrænser uoverensstemmelserne sig til en smule trolling på Facebook. Indtil Sarah opfatter, at noget er helt galt. Der er en pludselig hede, der er mængder af fluer. Familiens køkkenknive forsvinder og dukker op igen, og Sarahs nyanlagte køkkenhave opgiver ævred kort efter spiring
De gamle øboere oplever på deres side, at deres kæledyr forsvinder. Nogle findes igen, men i hvilken tilstand?
En datter af en tilflytter forsvinder også, brugsmanden glemmer at åbne sin butik og lige pludseligt er det hele sindssygt uhyggeligt. Et vist samarbejde bliver nødvendigt, hvis den nye ukendte fjende skal bekæmpes. Her er muligvis inspiration fra The Ring og måske fra Frank Schätzings nature-strikes-back-gysere.
Spændingsopbygningen er fin, kultursammenstødet perfekt, præcist som man kunne forestille sig. Kun er selve gysets essens skræmmende på en anden måde, end man forventer i løbet af handlingen. Tilflytterne kunne godt blive til en fin film.
Tilflytterne
Pelle Møller
317 sider
Gyldendal
Udgivet: 23.03.2022
Birte Strandby
