Karim looked on with delighted grins when the pregnancy was confirmed. I did this, he told Fauzia, and she thought but did not say, What an ego my lover has.
Karim er romanens første hovedperson og i lang tid også den eneste. Hans mor tager ham med, da hun forlader sin mand og flytter hjem til sine forældre. Siden behandler hun ham venligt, men overlader gladeligt opdragelsen til sin mor, og da han er teenager, flytter hun til Dar Es Salaam med sin nye mand og efterlader ham hos bedsteforældrene. Senere da han kommer på universitetet, bliver han inviteret til at bo hos sin mor og hendes mand. Der møder han drengen Badar, som hans mor har ansat som tjener, fordi han på en måde er en del af familien, og fordi hun ikke bryder sig om husarbejde.
Badar er en tjener i ånden. Hans tidligere plejefamilie tålte ham kun modvilligt, og venligheden hos Karims mor og stedfar overrasker ham, men da han en dag bliver beskyldt for at stjæle, lader han Karim overtale sig til at tage med sig til Zanzibar. Her bor han i første omgang hos Karim og Fauzia, Karims kone. Forholdet mellem Fauzia og Karim belastes, da de får et barn. Barnets gråd presser det unge par især Karim, og da en smuk nødhjælpsarbejder dukker op, falder Karim som en moden frugt, og tilværelsen ændres for ham, Fauzia og Badar.
Synsvinklerne ligger hos Badar, Karin og Fauzia. De lever deres almindelige liv, passer deres arbejde, gør det, der forventes af dem, hjælper hinanden. Romanen er fængslende og let læst. Hvordan kan almindelige liv blive så god litteratur, må man spørge. En levende, nærværende fortællestemme er en del af det, og i sidste del dukker nødhjælpsarbejdere op og forvandler de små dramaer til livsændringer. Gurnah afslører de store begivenheder på en stilfærdig, fascinerende måde.
Abdulrazak Gurnah fik Nobelprisen i litteratur i 2021, og Theft er angiveligt den roman han var ved at skrive og afbrød, da han fik prisen.
Theft
Abdulrazak Gurnah
296 sider
Riverhead Books
Udgivet: 2025
Birte Strandby