George McIlroy didn’t like being called a drugs dealer or drugs baron or any other name ascribed to people in his line of work. His Protestant upbringing still clung on to him rather like an irritating rash … he was just another self-made businessman.
McIlroy søger en ny assistent til at sørge for narkotikasalg i distrikt Warwick Road i London. Der er en god kandidat, men denne, Errol, skal lige vise sig voksen til jobbet og får derfor en lille, let opgave, hvor han skal sørge for, at en pakke lander i de rette hænder.
Errol arrangerer, at Scholes afleverer pakken og modtager pengene. Men Scholes bliver slået ned, og en hurtig røver cykler væk med pengene.
Det tager ikke Errol lang tid at finde ud af, hvem røveren er, og hvem i hans bande der har sladret. Det er faktisk en lidt pinlig historie. Alligevel får Scholes at vide, at han har to uger til at levere pengene tilbage, ellers bliver det værst for ham.
Scholes har allerede fået bank en gang, så han er desperat. Heldigvis findes der pludseligt en gylden chance: han kan stjæle en elsket hund fra en rig ejer og forlange løsepenge. Der er kun en hage ved det. Hunden er allerede stjålet af en af de mere hårdkogte kriminelle.
The Stolen Dog ligner en standardkrimi, men er alligevel usædvanlig. Trods en del brutalitet er det lidt af en farce. Karaktererne har deres fejl og mangler. Ikke alle er lige kvikke, og nogle af dem er virkeligt uheldige. Der er en behagelig logik i personernes opførsel, og man følger detaljeret deres handlinger, uden at det på noget tidspunkt bliver kedeligt.
The Stolen Dog
Terry Hindley
319 sider
Skriveforlaget
Udgivet: 30.01.2025
Birte Strandby