America’s Founding Fathers did not take the extreme position of today’s libertarians that all taxation is an infringement on liberty. Their rallying cry was “taxation without representation is tyranny”.

Uligheden er stigende, og dagens liberalisme handler stadigt mere om skattelettelser. Ifølge Storm på vej af Steffen Kretz lykkedes det en gruppe meget rige indbyggere på Sea Island (en privatejet badeby i Georgia) at påvirke de lokale politikere, så de slap for ejendomsskat. Det var penge der skulle have finansieret de offentlige skoler. Men hvorfor skulle de rige støtte offentlige institutioner? De har deres egne skoler, egne transportmuligheder, egen adgang til privat sundhedsvæsen.

Begrundelsen for skattelettelser er, at borgeren beholder pengene i egen lomme. Dermed får vedkommende flere valgmuligheder, men i al den snak om lavere skat og mere frihed glemmer man ofte, at den frihed man nyder, påvirker andres frihed.

Joseph E. Stiglitz skriver uddybende om vores – og især amerikanernes – liberalisme der i så voldsom grad øger uligheden. Det omfatter en gennemgang af den økonomiske historie begyndende med Friedman og Hayek der hævder, at uhæmmede markeder er nødvendige for politisk frihed, og at begrænsninger vil føre til yderligere begrænsninger. Det var den økonomiske tænkning der blev promoveret af Ronald Reagan og Margaret Thatcher. Det førte yderligere til neoliberalismen der i praksis er, hvad der kan beskrives som ‘ersatzkapitalisme’, hvor tab socialiseres og gevinster privatiseres. Lyder det bekendt?

At uindskrænkede markeder eller utilstrækkeligt regulerede markeder fører til socialt uønskede resultater, burde være indlysende for enhver. Eksempler er opiumskrisen, skabt af medicinalfirmaer og apoteker, der udnytter mennesker i smerte, cigaretfirmaerne, der laver vanedannende, dødelige produkter, mad- og drikkevirksomheder der promoverer deres usunde produkter så aggressivt og så længe, ​​at landet står over for en epidemi af børnediabetes, olie- og kulselskaberne, der tjener milliarder af dollars, når de bringer planeten i fare. Det er svært at finde et hjørne af vores kapitalistiske system, hvor en form for fidus eller udnyttelse ikke finder sted.

Stiglitz kritiserer højrefløjen for at tage for let på kapitalismens medfølgende problemer – såkaldte eksternaliteter – og i øvrigt reducere emnet til nogle få banale bump på vejen: Dels betragter man eksternaliteterne som undtagelser fra normalen, dels er det den generelle holdning, at skaderne kan reduceres ved alene at beskatte den konkrete ødelæggelse. I det hele taget har de fleste af os et afslappet forhold til de stadigt mere truende problemer, vi står overfor.

Stiglitz afviser ikke kapitalisme men understøtter en udgave med mere statslig indgriben. Et godt eksempel er butikkernes søndagsåbent. Her føler små handlende sig ofte presset til at holde åbent, fordi alle andre butikker gør det. Samlet er det ikke sikkert, at søndagsåbent betyder mersalg. Til gengæld er der mange flere der går på arbejde om søndagen, selv om de måske egentligt har behov for fridagen eller har problemer med at dække udgiften til personale. Her kan et generelt statsligt forbud mod søndagsåbent gøre tilværelsen lettere for de små handlende.

Begrebet frihed diskuteres indgående. I det unge USA var det: ‘Freedom of speech, freedom from want and freedom from fear.’ Hvordan ser det ud i dag: Handler det om friheden til at skade andre, eller andres frihed fra at blive skadet? ‘… gun owners versus victims of gun violence, chemical companies versus the millions who suffer from toxic pollution, drug companies versus people who die or whose health worsened because they can’t afford to buy medicines.’

Bogen bugner af eksempler både på frihed og på den problematiske neoliberalisme. Det er tydeligt, at vi med neoliberalismen har rodet os ud i noget der ikke omfatter løsninger på tidens problemer. For at få gjort kål på neoliberalismen og på sigt reducere uligheden har Stiglitz flere forslag, herunder hvordan man skaber en social retfærdighed der fungerer for alle. Stiglitz har et stort overblik og en behagelig formidling der får både problemer og løsninger til at virke indlysende.

The Road to Freedom

Economics and the Good Society

Joseph E. Stiglitz

356 sider

Allen Lane, Penguin Random House, UK

Udgivet: 2024

Birte Strandby