En stærk velunderbygget kritik af Disney-koncernen og dermed af det system, der accepterer Disney-koncernens strategier, der på sigt har en del på tabslisten:

I 2000 brugte Disney – sammen med tv-selskaberne ABC, CBS, NBC, Fox, CNN – 27 milliarder dollars på lobbyisme for at påvirke lovgivningen og snige sig forbi de demokratiske processer, der måtte have reducerende indflydelse på virksomhedens udfoldelsesmuligheder.

Disney markedsfører massivt mod målgruppen små børn – the goal of Eisner being to turn every person on planet earth into a lifetime consumer of Disney products.

Markedsføringen målrettet mod børn steg fra 100 millioner i 1990 til 14,4 milliarder i 2004. Baby Einstein DVDer er beregnet til børn helt ned til tre måneders alderen, uagtet det ifølge en undersøgelse i Journal of Pediatrics er påvist, at børn på otte – 18 måneder, der ser en times børneDVDer pr. dag har mindre ordforråd end babyer, der ikke ser DVD. Hvis man vil øge barnets ordforråd, er oplæsning til dato den metode, der giver de bedste resultater.

Udover satsningen på små børn så beskyldes Disney for at hvidvaske USAs historie i sin fremstilling af den ukomplicerede, ordentlige, kriminalitetsfri, arbejdskrævende amerikanske up and salute the flag way of life – det vil sige hovedsageligt en målgruppe bestående af hvide, heteroseksuelle middelklassefamilier. I Disneys version forekommer ikke noget om slaveri, forholdet til indfødte amerikanere, atombomber.

Forfatterne har mange anklagepunkter, både i forhold til koncernens omfattende magt og præcist mod flere af de populære film – især High School Musical kritiseres for sin unuancerede fremstilling af misforståede idealer.

Så skønt Disney for mange repræsenterer barndommens bedste film, så er en af flere konklusioner er, at Disney er medskyldig i den fortsatte fejring af neoliberalismen:

The great myth of capitalism has been the idea that all market do is license and legitimize choice; markets empower people to choose, to vote with their dollars. But at the same time they close down broader choices … In many American cities you can choose between 25 models of automobiles, but you can’t choose public transportation.

Kritikken er berettiget, men gælder ikke kun Disney. Bogen afsluttes med opfordring til genopdragelse af os alle:

If belonging to a global community is not to be understood as a private affair … it must begin with a kind of education that provides the traits of courage, critical thinking, civic engagement, responsibility, and respect, all of which connect the fate of each individual to the fate of others, the planet, and global democracy.

The Mouse that Roared

Henry A. Giroux and Grace Pollock

283 sider

Rowman & Littlefield Publishers, Inc.

Udgivet: 2010